15-årig sikrer finalesejr til HISkanderborg
Oliver Skytte Iversen smashede og blokerede i de helt afgørende situationer.
Søndag afholdte DGI Volleyball Østjylland afsluttende stævne i Skødstrup.
Hi-Skanderborg mødte op med otte tændte volleyball spillere.
Præcise modtagninger i de indledende kampe fra alle spillere sikrede, at de to hævere kunne sætte bolden til perfekte smash, hvor modstanderne ofte var chanceløse.
Især Hi-Skanderborgs nye blot 15 årige Oliver Skytte Iversen smashede og blokerede i de helt afgørende situationer.
I semifinalen var modstanderen Norddjurs, og her var modtagningerne af mere tvivlsom kvalitet, hvorfor de to hævere var på en større opgave for at få hævningerne sat.
Bedre blev det ikke at, den nye, dygtige hæver Tine Therkildsen Hasen blev skadet med en forstuvet tommelfinger og måtte udgå resten af turneringen.
Kampen blev utrolig tæt og HI Skanderborg løb kun lige akkurat med sejren i tre sæt.
Gyser mod ærkerivaler
Finalen mod ærkerivalerne fra Spentrup blev en sand gyser. De fire kampe forinden satte sit præg på energien og kun ved hjælp af god stemning og højt humør fandt spillerne fra HI Skanderborg kræfter til at kæmpe sig igennem en svær kamp.
Denne gang var hårde og præcise smash fra Kristian Kjær Thomsen, som sikrede at HI Skanderborg vandt med cifrene 26-24 efter at have været bagud 22-24.
Dermed blev HI Skanderborg vinder af stævnet i B-rækken.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d
gs