Fin sæson for Skanderborg Skak
Holdskak sæson 2022-23 er for nyligt afsluttet, skriver Skanderborg Skak i en pressemeddelelse.
Søndag forrige uge startede sidste runde i 2. division. Der var fælles runde i Haderslev, hvor alle otte hold var samlet. Skanderborg 2 mødte hjemmeholdet Haderslev.
Desværre blev det til et nederlag på 3-5, og holdet endte på en 4. plads . To runder tidligere lå man på 1. pladsen.
»Men alt i alt en fin sæson. Vinder af gruppen blev Viby 1,« skriver foreningen.
3. holdets afslutning var i Aarhus i Studenternes Hus, hvor den arrangerede klub SK68 spiller. Der var fire hold i gruppen og Skanderborg endte sæsonen på en andenplads.
4. holdets gruppes afslutning afvikledes her i Skanderborg. Holdet endte på sjettepladsen. Vinder af gruppen blev Hørning.
Fine resultater i skoleskak
Forrige lørdag var der skoleskakturnering i Randers. Der var 72 deltagere. Heraf 5 fra Skanderborg Skoleskak. Rigtig mange af deltagerne var lokale. I N-gruppen med 40 deltagere (Nybegyndere) var der tre fra Skanderborg Skoleskak. Det blev til en tredjeplads til Eliyas Oyra med 6 points af 7. Lumiere Marten opnåede fjerde pladsen 5½ point. I gruppen spillede også Johan Trier Husted, som endte lige under midten. I gruppe E med otte deltagere (seks runder) spillede Asger Trier Husted. Han endte på andenpladsen. I samme gruppe deltog Mathias Ørsted-Olsen. Han endte lige under midten.
sø