Moo Sa: Flotte kampresultater ved Esbjerg Cup
Skanderborg Taekwondo Klubs kamphold stillede til start med seks kæmpere ved årets første kampstævne på dansk grund Esbjerg Cup. Her blev det til 1 guld, 3 sølv og 2 bronzemedaljer.
Bedste resultat gik til klubbens debutant Lukas Lassen i 49 kg klassen for børn. Lukas vandt begge sine kampe i klassen og sikrede sig dermed en flot guldmedalje ved Esbjerg Cup. Thor Penstoft vandt suverænt sine tre kampe i 41 kg klassen. Kampholdet troede, Thor havde sikret guldet, men desværre var der en gruppe mere i klassen, så der skulle kæmpes semifinale og finale. Desværre var informationen om dette ikke nået frem til hverken Thor og klubbens ledere. Thor var derfor på vej hjem til Skanderborg, da han blev kaldt ud til semifinalen. Så Thor hentede bronze i 41 kg klassen.
Til Tyskland i maj
I junior klassen 78 kg for øvede blev det til sølv til Mathias Bille. Mathias’ fætter Malthe Bille havde sin debutkamp ved Esbjerg Cup i samme vægtklasse men for begyndere, hvor han efter en god indsats desværre tabte finalen.
I senior øvede -80 kg. Leverede Philip Lykholt en flot præstation, men måtte tage til takke med bronze efter en meget tæt semifinale. I kvartfinalen vandt Philip overlegent over Anton Boiesen fra Roskilde 2-0. Semifinalen mod Risskovkæmpere Emil Bregnballe blev en meget tæt affære, som endte 1-2. Philip tabte 1. Runde med 5-8, vandt 2. Runde 9-8 og taber desværre den afgørende 3. Runde med 3-6.
Sidste Moo Sa kæmper ved Esbjerg Cup var Emma Frølunde i senior begynderklassen. Emma stod i finalen ved Esbjerg Cup mod Mette Pedersen fra Silkeborg, som endte med at tage det længste strå med en 2-0 sejr. Men en flot sølvmedalje til Emma Frølunde i første stævne i år.
Moo Sa’s kamphold har nu en stævnepause til maj måned, hvor næste stævne venter i Tyskland.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d
gs