Bokseklub vil have flere kvinder i ringen

Der er ikke noget, der hedder det svage køn i Skanderborg Bokseklub. Her vil man gerne aflive alle fordomme om kvinder og boksning for at tiltrække flere kvinder til klubbens boksehold. Det har nemlig stor betydning for atmosfæren og det sociale liv i klubben og giver også bedre sparrings-muligheder for de kvinder, der allerede bokser i klubben, mener formand Lars Borch. 

»Boksning er også for kvinder. Masser af kvinder kan bokse på fuldstændig lige fod med mænd. Boksning har meget at byde på, både fysisk og mentalt. Jeg synes, det er en skam, at så få kvinder har fået øjnene op for sporten,« konstaterer han.

I øjeblikket er kvinderne godt repræsenteret på klubbens motionshold, men så snart det handler om at snøre handskerne og kravle op i ringen, er det en helt anden sag. 

»I øjeblikket har vi kun to kvinder på bokseholdet. Mændene er glade for at have dem i klubben, men de mangler andre kvinder at sparre med,« forklarer Lars Borch.

Derfor åbner inviterer klubben dørene til en særlig kvindeaften tirsdag 7. marts i forbindelse med Kvindernes Kampsportsdag. Her bliver der mulighed for at få et førstehånds indtryk af, hvad boksning handler om, og hvorfor det er en velegnet sport også for kvinder.

»Vi kører det næsten som en almindelig træningsaften, hvor der først er noget opvarmning, som er megavigtigt. Derefter får man en introduktion til noget teknik, for at vise, hvordan man øver forskellige nye slag. Og så får man lov at prøve kræfter med at bokse lidt med hinanden, for at finde ud af, hvordan det er. Dog ikke fuld kontakt, for det kræver tandbeskyttere. Boksning er først rigtig sjovt, og rigtig fedt, når man kører det hele med og ikke kun slår mod kroppen, men den dag slås der kun på kroppen,« understreger Lars Borch. 

Også en kvindesport

»Vi vil gerne give et indtryk af, hvad boksning er, og hvor meget det kræver. Mange bliver overraskede over, at det er så hårdt. Nogen tror, at de er klar til kamp efter et par uger, men det kræver flere måneder, før man er klar til det. Her kan man få et indtryk af, hvad det kræver, og hvad det er, vi prøver at lære folk.«

For at vise kvinderne, at boksning er en kvindesport, har Lars Borch til Kvindernes Kampsportsdag allieret sig med en af de kvinder, der selv har erfaring med at indtage bokseringen. 24-årige Meggie Legind er født og opvokset i Skanderborg og har bokset i flere år, og hun er vant til fordommene om kvinder og boksning.

»Meggie er min reservetræner, og hun bokser fuldstændig som en mand. Du kan ikke se forskel på, om det er en kvinde eller en mand, når hun bokser,« fortæller Lars Borch. 

»Jeg har haft en del drenge i klubben, der selv synes, de var meget brede over skuldrene, men når de så møder Meggie i bokseringen, får de nogle ordentlige øretæver. Det er fedt at vise drengene, at kvinderne altså kan bokse på nøjagtig samme niveau som dem og endda højere,« tilføjer han.

»Den fedeste følelse«

»Det jeg kan godt kan lide ved boksning, er hele det mindset du har, når du træner op til en kamp. Du har et mål, du træner op mod, og du ved, at det bliver alvor, når du går op i ringen. Og selvfølgelig er du nervøs inden kampen, men når først du står der, så lukker du bare alt andet ude. For mig er det sådan, at jeg faktisk slet ikke hører det, folk råber, jeg hører kun min træner. Og bagefter har jeg bare den fedeste følelse, også selvom jeg ikke vandt,« forklarer Meggie Legind, der begyndte at bokse som 14-årig i en Aarhus-klub, men siden rykkede til Skanderborg Bokseklub. 

I forhold til motionsboksning, hvor fokus er på styrketræning og kardio, så handler boksetræning ifølge Meggie Legind om at lære at slå rigtigt. Fokus er på teknik og sparring. 

»At blive en god bokser kræver rigtig meget træning. Det kræver også, at du er i virkelig god form. Form betyder næsten alt i den her sport. Er du ikke i god form, har du ikke konditionen til at gennemføre en kamp. Når du er i ringen, kan du jo ikke stoppe op og bede om en pause, fordi du ikke kan få vejret,« konstaterer hun. 

At boksning skulle gøre mere ondt end andre sportsgrene, er ikke noget, der nogensinde har holdt Meggie Legind tilbage. Faktisk mener hun ikke, boksning gør mere ondt end andre sportsgrene, hvor du også giver dig selv 100 procent.

»Jeg tænker ikke over, om det gør ondt. Det er ikke det, man snakker om, men om man vandt kampen eller ej. Selvfølgelig kan du godt få et slag, der gør ondt, det kan ikke undgås. Men du har jo handsker på og tandbeskyttere og nogen har også hjelm. Så nej, jeg synes ikke det gør ondt. Men du kan godt mærke det bagefter, ligesom du kan mærke det, hvis du har løbet et maraton,« konstaterer hun.

Meggie boksede kampe indtil for fire år siden, hvor fest med vennerne trak hende væk fra boksning. 

»Dengang ville jeg gerne i byen med vennerne, men man kan ikke både bokse og samtidig feste og drikke alkohol. Du er nødt til at være i superform, hvis du har en kamp. Boksning kræver nogle fravalg. Nu er jeg nået dertil, hvor jeg gerne vil begynde at bokse igen, fordi det også er megagod træning,« forklarer hun.

Fars pige

Interessen for boksning har Meggie Legind ikke fra nogen fremmed. Hendes far, Bent Legind, var et kendt navn i Skanderborg, da han boksede i klubben. 

»Min far var en meget dygtig bokser og var ret kendt i Skanderborg. Han har deltaget i utrolig mange boksestævner og vundet masser af pokaler. Han boksede også på tv engang, har han fortalt mig. Det var sjovt for mig, når jeg selv kom ud til stævner, at mit efternavn var kendt. Det var ham, der inspirerede mig til at begynde at bokse, også selvom han faktisk ikke mente, boksning var for piger,« fortæller hun.

»Han er desværre død nu. Boksning var hans sport, og nu er det blevet min sport. Jeg vi altid tænke på boksning,som noget, vi havde sammen. Jeg har altid været fars pige. Han endte med at blive rigtig glad for at jeg boksede og syntes, det alligevel var ret sejt og dejligt, at vi havde sen interesse sammen.