Nu lysner det: Plads til flere børn i eftertragtet tumletræning

Hørning Håndbold udvider motoriktræning til to haller fra næste sæson.

Artiklens øverste billede
Tumletræning styrker børnenes motorik. lyder erfaringen fra Hørning Håndbold. Pressefoto

Et af de helt store tilløbsstykker hos Hørning Håndbold i de senere år er Tumlebold, som er motoriktræning for børn og deres forældre.

Hidtil har det været svært at få plads, men nu lysner det forude, uddyber Lene Bryldt fra klubben.

Bedre plads

»Vi har desværre de seneste år måttet melde alt optaget i løbet af få timer efter tilmelding til en ny sæson er åbnet. Derfor er vi i Hørning Håndbold rigtig glade for, at vi får mere plads i Hørning Idrætscenter med den nye hal, og at vi således kan køre Tumlebold i to haller samtidig fra næste sæson, hvilket giver bedre plads og flere muligheder for at få en plads på det eftertragtede hold, hvor der er fokus på motorik, som er så vigtigt at få ind i en tidlig alder,« konstaterer Lene Bryldt.

Hørning Håndbold har satset meget på Tumlebold og har således for nogle år tilbage fået uddannet et par motorik-vejledere, og Lene Bryldt fremhæver, at de gør en fantastisk indsats for klubbens mindste medlemmer og deres familier.

Fra næste sæson har Hørning Håndbold planer om at afvikle tumletræning i to haller. Pressefoto

Svært med holdsport

En af dem er Susanne Ørtenblad, som også er ansvarlig for Tumlebold, og hun forklarer her, hvad tankerne egentlig er bag tumletræningen.

»Vi oplever flere og flere børn, der har det svært med holdsport, fordi de ikke vedligeholder den motoriske træning, som man har med sig fra tiden i mors mave. Så længe man ligger der, får baby nemlig masser af stimulering af sine sanser, da man bliver rørt ved, trykket lidt på og drejer rundt og bruger sin krop,« siger hun.

Susanne Ørtenblad konstaterer, at når man bliver født, så pakker vi baby ind og ”passer” så godt på, at der ikke sker dem noget.

»Men børn skal bruge deres krop for at vedligeholde sansernes kraft, og man kan godt sige, at det som børn pludselig ikke bryder sig om, er det som man faktisk skal øve mest, så de igen kan lide det og bruge det til at blive motorisk stærk.« betoner hun.

I bare tæer

Til tumletræning i Hørning laves øvelser, som er gode for børns sanser. Det er blandt andet at gå i sansekasser i bare tæer og på motorik-baner, som udfordrer ved, at børnene skal gå op og ned, til siden og dreje rundt mange gange uden at blive svimmel.

Der er mange forskellige øvelser, som alle træner børnenes motorik. Pressefoto

I alle lege er der forskellige former for motorisk træning, så motorikken og sanserne bliver leget ind i trygge rammer med børnene og sammen med en forælder. 

Mange lege/aktiviteter gentages, og det er godt for både at styrke motorikken, men også trygheden i tumletræningen.

Der kastes og gribes bolde, der løbes, slåes kolbøtter, skubbes til tunge ting, kravles igennem en stof-tunnel, ligesom det også gælder om at slå en ballon op i luften med en fluesmækker. Desuden anvendes trampoliner og snurretoppe samt buer og pile også i træningen.

Der laves balancebaner i mange forskellige former, som til sidst afsluttes med at skyde på mål, hvilket byder ind til at børnene skal skærpe koncentrationen og bruge de rigtige muskler til at komme igennem og slutte af med at koordinere et skud på mål, lyder det.

Til opvarmning og afslutning er der sanglege med fokus på at bevæge kroppen og bruge alle sanserne. 

Klar til ny sæson

Når Hørning Idrætscenter er klar med sin udvidelse, så er Hørning Håndbold også parate til at afvikle tumletræningen til to haller.

»Næste sæson vil vi prøve at lave tumlebold i to haller på samme tidspunkt, så vi har en hal med masser af redskaber og en hal til opvarmning og lege, så vi kan være lidt færre børn og forældre i hver hal, men samtidigt med plads til, at der er endnu flere, der kan gå til tumlebold - så hold øje med ny sæson tilmelding 1. maj 2023. Næste sæson starter op 1. september 2023,« lyder det fra Susanne Ørtenblad.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.