Ligakvinder i årets sidste kamp: Gode takter trods nederlag til tophold

Selvom Skanderborgs Ligakvinder onsdag aften tabte til ligaens tophold fra Ikast, kan De Grønne alligevel tage meget positivt med videre.

Artiklens øverste billede
Nytilkomne Anne Berggren blev med fem mål kåret som kampens spiller for Skanderborg Håndbold. Foto: Ole Nielsen.

Skanderborg Håndbold spillede årets sidste kamp i Kvindeligaen onsdag aften, hvor de på hjemmebane mødte Ikast Håndbold. Det blev til et nederlag på 24-35.

Et virkeligt stærkt forsvar og godt målmandsspil fra kampens start betød, at Skanderborg kunne holde Ikast på 4 mål efter 15 min. Herefter blev tempoet sat lidt op, og kampen var både intens og helt tæt resten af halvlegen og helt frem til pausen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skanderborg Håndbold.

Desværre fik Sarah Kirkeløkke en udvisning i slutsekunderne af 1. halvleg, og Ikast udnyttede overtallet til at gå til pause foran 13-14. På trods af det blev det en flot halvleg af Skanderborg, der pressede det sejrsvante hold fra Ikast.

Ikast kom stærkt ud fra pausen, og fik for alvor sat gang i deres stærke kontrafase, samtidig med at de drillede Skanderborgs angrebsspil med et 5:1-forsvar. Der blev forsøgt mange forskellige modtræk fra Skanderborgs side, men der gik for lang tid, før de grønne for alvor fik det løst.

Derfor blev kampen aldrig rigtig spændende i 2. halvleg.

Dog var der flere gode præstationer i 2. halvleg, som holdet kan glæde sig over. Blandt andet kom Laura Borg fra SHEA på banen i begyndelsen af 2. halvleg og fik vist sig fint frem med nogle gode dueller og skud udefra. Men det er ikke uden grund, at Ikast fortjent ligger helt i toppen af ligaen, hvilket kunne ses i 2. halvleg.

»Vi leverer en fremragende 1. halvleg. Vi dækker godt op, har mange redninger og spiller til tider og specielt op mod pausen virkeligt godt angrebsspil. Den halvleg kan vi virkelig være tilfredse med. I 2. halvleg må vi anderkende, at Ikast skruer et par takker op, hvor vi ikke lykkes med at få kampen tilbage på vores præmisser. Alligevel syntes jeg dog også, at vi kan finde nogle gode ting at tage med fra 2. halvleg. Det bliver godt at komme hjem og se kampen igen og få evalueret på alt det gode, som vi skal arbejde videre med for at stå endnu stærkere den 4. januar mod United,« lyder det fra assistenttræner David Langkilde Møller i pressemeddelelsen.


Skanderborg Håndbold holder pause frem til 4. januar, hvor holdet på udebane møder Aarhus United.

kfp

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.