373 motionister til Lions motionsløb på Kildebjerg
Overskuddet på ca. 43.000 kr. går til almene formål, ”Fri for Mobberi” og ”Ukrainske flygtninge i Ry”.
Lions Club i Ry genoptog sit årlige motionsløb ”Lions Kildebjerg-Ry løbet” efter to års coronapause Lions familieløbet fik 373 tilmeldinger, hvoraf 322 gennemførte helt til mål med registrering.
Efter løbet var der præmier som blandt andet gavekort til spisning og biografbilletter. Der var også deltagerkonkurrencer, hvor der blandt andet var præmier fra Fit & Sund og Golfklubben. Biografbilletter til børnene.
Der var tre distancer 3, 5 og 10 km til både løbere og vandrere. De mest populære strækninger var 3 km walk og 5 km løb.
Sponsorstøtten fra byens erhvervsdrivende gjorde det muligt med både vinderpræmier og præmier til en konkurrence på et udleveret lodseddel efter registrering.
Lions vil bruge overskuddet på ca. 43.000 kr. til støtte for Gudenåskolens projekt ”Fri for mobberi” samt hjælp til, at de ukrainske flygtninge som bor i området, kan få en hjælpende hånd. Lions vil også bruge en del af overskuddet til andre humanitære formål i lokalområdet.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d
gs