Skanderborg Aarhus Håndbold henter topspiller

Venstrebacken Torben Petersen skifter fra Ribe-Esbjerg til Skanderborg Aarhus Håndbold fra sommeren 2022.

Artiklens øverste billede
Torben Petersen kommer til Skanderborg Aarhus Håndbold fra sommeren 2022. Foto: SAH/Christoffer Håkansson

I tråd med strategien om at bygge et ligahold omkring en grundstamme af unge talenter suppleret med rutinerede kræfter henter Skanderborg Aarhus Håndbold den erfarne venstreback Torben Petersen til klubben fra sommeren 2022, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Torben Petersen kommer retur til Østjylland efter et ophold hos Istres i den bedste franske række og en sæson hos ligarivalerne i Ribe-Esbjerg. Derudover vil det østjyske håndboldpublikum huske Torben fra Århus Håndbold-tiden, hvor han var hårdt skydende gennem seks sæsoner.

Godt match

Cheftræner i Skanderborg Aarhus Håndbold, Nick Rasmussen, glæder sig til at optimere endnu mere på truppen frem mod den kommende sæson.

»Torben Petersen er et rigtig godt match for holdet. Vi får en erfaren tovejs-spiller, som er godt skydende og spiller med en stor sikkerhed. Derudover er Torben hurtig og spiller kvik håndbold, som passer godt til vores spil. Generelt er han bare en virkelig dygtig håndboldspiller, som bare bliver bedre og bedre, og vi er meget glade for at føje Torben til truppen,« siger Nick Rasmussen.

For Torben Petersen lå beslutningen om at skifte til Skanderborg Aarhus Håndbold lige til højrearmen.

»Jeg synes, SAH er et spændende projekt, og jeg føler, at jeg vender hjem til noget nyt og spændende. Jeg kender flere i klubben, på kontoret og blandt spillerne, som jeg selvfølgelig har talt med, og jeg føler mig sikker på, at jeg har gjort det helt rigtige valg.«

Mentor med udlandserfaring

Venstrebacken bringer udlandserfaring med ind i klubben, som han håber, kan bidrage til uddannelsen af de unge talenter.

»Det har helt sikkert givet mig noget mentalt, at jeg har stået i udlandet, udenfor min comfortzone og været helt ny et sted. Den læring håber jeg, at jeg kan give videre til de unge spillere.«

Uddannelsen af de unge spillere, som træder ind i truppen, er vigtig for den kommende Skanderborg Aarhus Håndbold-spiller.

»Jeg ser frem til rollen som mentor og pejlemærke for de unge talenter. Jeg har selv i min tidligere karriere haft medspillere, som jeg har kigget efter og spejlet mig i. Den rolle glæder jeg mig til at tage på mig.«

Player-sponsorat

At Skanderborg Aarhus Håndbold på dette tidspunkt af sæsonen er lykkes med at koble så stor en kapacitet som Torben Petersen til klubben, kan de takke deres store sponsorkreds for. Den 29-årige venstreback er nemlig hentet via et big player-sponsorat, hvor en gruppe af samarbejdspartnere står bag den økonomiske investering i spilleren.

For at sikre balance i økonomien har Skanderborg Aarhus Håndbold hentet et ekstraordinært bidrag via en partnergruppe, som består af Jytas, A. Enggaard, Sitrea (Poul Steffensen), Århus Kiropraktor Center, Murermester Åge Jacobsen og Dana Electric.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

sra

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.