Medaljehøst til akrobat-pigerne
HI Skanderborg Sportsakrobatik hjemtog fem sæt medaljer.

2 guld, 2 sølv og 1 bronze.
Sådan blev medaljehøsten, da 30 akrobater fra HI Skanderborg deltog i de Jyske Mesterskaber i Vejlby-Risskov hallen lørdag 26. marts.
Stævnet var det første siden 2019, så forventningens glæde var skyhøj inden stævnet. For knap halvdelen af pigerne var det deres første konkurrence nogensinde, men alle både nye og erfarne akrobater får ros fra foreningen for indsatsen på gulvet og for de efterfølgende karakterer af dommerne.
I international damegruppe vandt Ella, Elisa og Benedicte sølvmedaljer og Rebecca, Emilie og Karla vandt bronzemedaljer.
I national DK3 pigegruppe vandt Marie, Ida og Jenny guldmedaljer.
I national DK2 pigepar vandt Anya og Sara guldmedaljer, og Johanne og Sara tog sølvmedaljerne med hjem.
Ud over medaljehøsten har pigerne god konkurrenceerfaring med hjem og har nu 4-5 uger til at blive endnu skarpere, inden de skal til den næste konkurrence, MajCup i Hvidovre 30. april.
ear