Cecilie Mørch Hansen forlænger med Skanderborg

Cecilie Mørch Hansen har forlænget sin kontrakt med Skanderborg Håndbold til sommeren 2023. Det fremgår af en pressemeddelese fra Skanderborg Håndbold.
Cecilie er en god rutineret spiller at have i et projekt med mange unge spillere, og hendes store krav til hende selv og hendes omgivelser er med til at give det hele et løft.
Cecilie kom tilbage til Skanderborg inden denne sæson, efter en enkelt sæson i Aarhus United.
Cecilie kommer med enorm rutine efter mange år på topniveau, og det er derfor en vigtig brik på ligaholdet.
»Jeg trives godt i Skanderborg, og jeg synes, det er sjovt at spille håndbold her. Derfor ser jeg frem til et år mere i den grønne trøje. Jeg glæder mig til, sammen med de andre piger og Jeppe, der også tager et år mere, forhåbentlig at kunne bygge videre på det gode arbejde vi har lavet i år. Derudover kan jeg fortsat kombinere mit arbejde hos Obton med min sport, og dermed få en hverdag til at hænge godt sammen,« siger Cecilie Mørch Hansen.
Cheftræner Jeppe Vestergaard udtaler:
»Jeg er virkelig glad for, at Cecilie har forlænget hendes kontrakt og bliver endnu en sæson. Cecilie er en god rutineret spiller at have i et projekt med mange unge spillere, og hendes store krav til hende selv og hendes omgivelser er med til at give det hele et løft. Dernæst synes jeg hun i flere kampe har vist at hun kan være med til at flytte vores angrebsspil, både ved selv at være farlig og ved at skabe et godt flow og tempo i vores spil. Jeg ser frem til at arbejde videre med Cecilie og er helt sikker på hun offensivt kun bliver ved at med lægge lag på hendes spil.«
sas