Sarah Kirkeløkke tager endnu en sæson i grønt
Cheftræner Jeppe Vestergaard er glad for, at hun for forlænget sin kontrakt, og kalder hende for en yderst vigtig brik for holdet.

Sarah Kirkeløkke er også i den kommende sæson at finde i Skanderborg Håndbold.
»Kirke, som Sarah kaldes i daglig tale, tager hul på sin tredje sæson i Skanderborg til sommer. Kirkes hårde arbejde er altid i følgeskab med et smil og hun har virkelig været en vigtigt del af den udvikling vi har været igennem i Skanderborg. Derudover er det enormt vigtigt for os at holde god kontinuitet i truppen, og det er enormt glædeligt, at vi kan holde spillere som Kirke i projektet omkring kvindeligaholdet,« siger cheftræner Jeppe Vestergaard i en pressemeddelelse:
»Vi er enormt glade for at Kirke bliver endnu en sæson og fortsætter det arbejde vi har gang i. Kirke har en enormt vigtig rolle defensivt, hvor hun sammen med Lotte Vestergaard og Mathilde Storgaard virkelig binder midterforsvaret sammen. Derudover tilfører hun vores angrebsspil en god dimension med hendes ryk og bevægelige spillestil. For mig passer Kirke perfekt ind i de værdier, vi gerne vil stå for i Skanderborg, hvor hårdt kollektivt slid er et must, hver eneste gang vi går på banen. Derfor er der ingen tvivl om det er en yderst vigtig brik, der har forlænget sin aftale for endnu en sæson,« siger han.
Det hele spiller
Sarah fortæller selv om baggrunden for forlængelsen af kontrakten:
»Jeg er glad for, at Skanderborg ville forlænge kontrakten med mig. Jeg synes det er fedt, at vi holder på den base der har været på holdet de sidste to sæsoner. Det giver en god kontinuitet og mulighed for at lægge flere lag på. Desuden synes jeg, vi har et godt træningsmiljø, en god organisation rundt om holdet, gode trænere og gode holdkammerater. Derudover giver det for mig gode betingelser for at passe mit studie i Aarhus og arbejde hos Damstahl ved siden af håndbolden.«
Og ja, Sarah er Niclas Kirkeløkkes søster.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d
gs