Thea Hamann Rasmussen drager mod nye eventyr

Thea Hamann Rasmussen stopper i Skanderborg Håndbold efter godt og vel et år som fast spiller i dameligatruppen.

Artiklens øverste billede
The Hamann Rasmussen stopper i Skanderborg Håndbold, når sæsonen er spillet til ende. Foto: Pernile Stougaard foto

Når denne sæson er færdigspillet bliver det også et farvel til Thea Hamann Rasmussen i den grønne trøje.

Thea har været igennem hele Skanderborgs talentudviklingssystem. Først som spiller på SHEA og siden jul 2020 som en fast del af dameliga truppen.

Her har Thea særligt i dette efterår imponeret alt og alle, og har i mange kampe vist utrolig flot niveau, ifølge klubben. Dette er nok også den primære grund til at Thea efter denne sæson takker af i Skanderborg, der har været stor interesse fra andre klubber for at hente Thea til, lyder kommentaren fra Skanderborg Håndbold i en pressemeddelelse om stoppet.

»Det er altid med en vis ærgrelse når vi mister gode spillere som Thea. Dog er det også med en stor stolthed når vi lykkes med at hjælpe talenter som Thea med den svære overgang fra ungdom til senior, og på den måde udvikler spillere til et endnu højere niveau. Det er vores grund dna og derfor håber vi også det bedste for Thea fremover og glæder os til at følge hende i de kommende år.«

Thea fortæller selv om hendes tid i Skanderborg:

»Mine år i Skanderborg Håndbold betyder utrolig meget for mig. Derfor har det også været en svær beslutning. Men efter lange overvejelser har jeg bestemt mig for at stoppe i klubben efter indeværende sæson. Jeg vil gerne sige klubben og mine trænere en stor tak for den tillid jeg er blevet vist. Samt alle spillere på Skanderborg Kvindeligahold for den måde de har taget imod mig på som ung spiller. Den træningskultur og medmenneskelighed de står på mål for, vil jeg tage med mig i min videre færden. Det er derfor også grundet Skanderborg Håndbolds unikke udviklingsmiljø, at jeg ser mig klar til at tage næste step og prøve mig selv af i en ny klub. Derudover vil jeg gerne rette en stor tak til klubbens håndboldakademi SHEA. Akademiet har et helt fantastisk set-up og der er en masse utrolig dedikeret og dygtige mennesker omkring det. Mine tre år som akademielev har derfor haft en utrolig stor betydning for min udvikling som håndboldspiller og menneske. Derfor kan jeg også kun, på varmeste vis, anbefale andre, der ønsker at udfordre sig selv menneskeligt og håndboldmæssigt, at kigge SHEA’s vej. Akademiet rummer unikke muligheder for at kombinere skole, håndbold og socialt liv.«

Skanderborg Hpndbold ønsker Thea Hamann Rasmussen held og lykke i den videre karriere.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.