Mathilde Storgaard forlænger til 2023

Skanderborg Håndbold har forlænget samarbejdet med Mathilde Storgaard, som nu bliver endnu en sæson i Skanderborg.

Artiklens øverste billede
Cheftræner Jeppe Vestergaard kalder Mathilde Storgaard for om en af holdets hjørnestene og fremhæver hendes evne til at skabe et seriøst træningsmiljø. Pressefoto

Mathilde Storgaard bliver i Skanderborg endnu en sæson. Aftalen faldt på plads lige inden nytår, og dermed tager Mathilde Storgaard til sommer hul på sin tredje sæson i Skanderborg.

Samtidig er der ingen tvivl om at det er en stor blåstempling af vores projekt, at vi formår at holde på spillere af Storgaards kaliber i en længere årrække

Jeppe Vestergaard, cheftræner

Hun har gennem hele sin tid i klubben været en central figur både på og udenfor banen, og derfor glæder det cheftræner Jeppe Vestergaard at aftalen nu er på plads:

»Det betyder utrolig meget for det projekt vi har gang i i Skanderborg, at det er lykkes at forlænge med Storgaard. Storgaard er en af hjørnestenene på vores hold, og bidrager i den grad til et seriøst træningsmiljø hvor hun altid er klar til at gå forrest. Derudover betyder det meget for Storgaard, at folk har det godt udenfor banen, og hun har været en stor faktor i det stærke kollektiv vi har fået opbygget. Samtidig er der ingen tvivl om at det er en stor blåstempling af vores projekt, at vi formår at holde på spillere af Storgaards kaliber i en længere årrække,« konstaterer han i en pressemeddelelse.

Mathilde Storgaard ser også frem til endnu en sæson i Skanderborg:

»Jeg har valgt at forlænge med Skanderborg Håndbold, fordi jeg glæder mig til hver træning og hver kamp. Det motiverer mig. Der er i Skanderborg skabt et miljø, hvor der er plads til sjov kombineret med en stigende grad seriøsitet. Holdet har i denne sæson rykket sig på mange parametre. Både på og udenfor banen. Jeg vil gerne være en del af den fortsatte udvikling. Jeg tror virkelig på holdet og det koncept vi i fællesskab har opbygget« fortæller hun.

bo

Læs også

Del artiklen