Skanderborg Svømmeklub til Regionsmesterskaberne 2021

Artiklens øverste billede
12 svømmere fra Skanderborg Svømmeklubs konkurrencehold, cheftræner Esben Vad Arentoft og K2 træner Kirstine Kjær Sørensen i Struer til Regionsmesterskaberne 2021. Foto: Presse

12 svømmere fra Skanderborg Svømmeklubs konkurrencehold deltog i Regionsmesterskaberne i Struer.

Ved et rekord stort regionsmesterskab skabte svømmerne fra Skanderborg flotte resultater. Det blev til en lang række flotte personlige rekorder (PR) for svømmerne i løbet af de tre dage stævnet varede.

Til stævnet deltog mere end 400 børn og unge fra hele regionen, og Skanderborg Svømmeklub svømmede sig til tops i både crawl (frisvømning) og brystsvømning i årgang 2007 og 2008.

Skanderborg svømmeklub fik fire medaljer med hjem fra Struer:

  • Caroline Petersen (2008), sølv, 50 m. frisvømning
  • Emil Aaskov Møller Petersen (2007), sølv, 200 m. brystsvømning
  • Emil Aaskov Møller Petersen (2007), sølv, 100 m. brystsvømning
  • Ingrid Kirk Elkjær (2007), bronze, 200 m. frisvømning

»Jeg er enormt stolt af vores svømmere. De arbejder målrettet hver uge på at blive bedre og hurtigere. At se dem alle levere flotte PR og en så dedikeret indsats ved mesterskaberne er helt fantastisk,« siger cheftræner i Skanderborg Svømmeklub Esben Vad Arentoft.

Skanderborg Svømmeklub har tre konkurrencehold med 27 svømmere. De træner 3-6 gange i ugen alt efter niveau. Svømmerne deltager løbende i stævner i hele Danmark.

sas

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen