Ponygames og forhindringscup i Ry Rideklub

15 ekvipager fik inspiration og kyndig vejledning fra Dansk Rideforbund til deres ridning.

Artiklens øverste billede

15 ekvipager - både børn og voksne - deltog, da Ry Rideklub over to dage i oktober afholdt træning i ponygames og forhindringscup under kyndig vejledning af Monica Strømberg fra Dansk Rideforbund.

Ponygames og forhindringscup er officielle breddeaktiviteter under Dansk Rideforbund, som består af øvelser og forhindringer, som skal forceres på forskellig vis.

For at øge kendskabet til breddeaktiviteter, som kan udøves af alle såvel øvede som nybegyndere, kommer Dansk Rideforbund rundt til rideklubberne og introducerer vederlagsfrit til disciplinerne.

Alle hyggede sig, lærte noget nyt og fik inspiration til deres ridning.

Formålet med dagene var at samle klubbens medlemmer om aktiviteter, som kan styrke fællesskabet omkring ridesporten. Breddeaktiviteter er nu blevet en fast del af Ry Rideklubs aktivitetstilbud, med forskellige discipliner hver onsdag. Spring- og breddeaktivitetsudvalget er desuden i fuld gang med planlægningen af et stævne senere på året, hvor flere af breddeaktiviteterne vil indgå., fortæller Ry Rideklub i en pressemeddelelse.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen