2 x Skanderborg-bronze i Australien

Artiklens øverste billede
Glade bronzevindere fra ”Down under”: Silja Kjølbo og Andreas B. Sørensen. Privatfoto

Skanderborg Taekwondo Klub havde to udøvere med landsholdet til stævne på den anden side af Jorden – i hvert fald virtuelt. Således deltog Silja Kjølbo og Andreas B. Sørensen med stor succes i sæsonen sidste online stævne G2 Oceanian Open organiseret fra Australien, hvor begge hentede bronzemedaljer. I alt hentede det danske landshold 7 medaljer i Australien, så det var stort, at 2 af dem endte i Skanderborg.

Andreas B. Sørensen var meget tæt på 1. Pladsen, da han sluttede kun 0,1 point fra guldmedaljen. Han blev kun overgået af Andrew Hurd fra USA og Elian Ortega fra Nicaragua. Silja Kjølbo blev også kun overgået af to deltagere – Anna Sumenkova fra Rusland og Adalis Munoz fra USA. Men alt i alt utroligt flotte bronzemedaljer til Andreas og Silja. Thomas Purup, som netop har forlænget sin aftale som ass. Landsholdstræner, havde været med til at udtage de to lokale profiler, så der var selvfølgelig også pres på for et godt resultat. Og det må man sige Danmark fik med to flotte internationale medaljer som afslutning på en meget træls sæson midt i corona nedlukninger mv.

Næste opgave for de dygtige teknikere fra Moo Sa bliver, når klubben afholder det første fysiske stævne i 2021 - Danish Open - for Dansk Forbund 21. august i Fælledhallen.

cns

Læs også

Del artiklen