FC Skanderborg: Nedrykningsfare og oprykning

Artiklens øverste billede
Mens FC Skanderborgs bedste herrer er i nedrykningsfare, er klubbens bedste damer rykket op.

FC Skanderborgs bedste herrehold er i overhængende fare for at rykke ned i Serie 1. Senest blev det til et 0-2 nederlag hjemme til Agerbæk.

Klubbens referat fra kampen lyder således:

Kampen startede som forventet med et Give hold, som stod meget lavet på banen og kun spillede på omstillinger.

I 1. halvleg havde Skanderborg (FCS) bolden mest, men uden de helt store chancer til nogen af holdene, og pausestilling 0-0.

2. halvleg var ikke mange minutter gammel, før Give på en omstilling kom i overtal, og scorede til 0-1. Et ærgerligt mål, da FCS havde haft det meste af spillet og var det bedst spillende hold på banen.

FCS fortsatte med at dominere kampen, og der var mange gode momenter i spillet, og også flere store chancer, men desværre uden skarphed og scoringer. I kampens slutning fik Give endnu en omstilling, hvor de scorede til kampens resultat blev 0-2.

Et nederlag som desværre betyder, at FCS med 4 kampe tilbage i Jyllandsserien lige nu ligger til nedrykning til serie 1.

Næste hjemmekamp er lørdag den 5. juni på team.blue arena hvor FCS kl. 1300 spiller mod Egen.

Dagens hold var: Morten Pless, Rasmus Henriksen, Oliver Ilsø, Mads Fiszman, Oliver Vangkilde, Sebastian Rydahl, Oskar Skovhus, Viktor Larsen, Otto Hartmann, Frederik Færch, Nassim Bendaoud og på bænken Frederik Vissing, Martin Bruun og Yoshua Bania.

Damer rykker op

Til gengæld kan man i klubben glæde sig over, at kvindeseniorhold er rykket op i Serie 1. Det skete efter sejr på 4-3 ude over Ans IF. Sejren var den 7. ud af lige så mange mulige i denne sæson.

cns

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen