Keeper Sophie Moth scorede to gange i nederlaget til København. Arkivfoto: Ole Nielsen

Keeper Sophie Moth scorede to gange i nederlaget til København. Arkivfoto: Ole Nielsen

Københavnske klø til Skanderborg

Bambusa Ligaen København – Skanderborg 31-18 (17-11) Mål Skanderborg: Emilie Bech 3, Emilie Ytting 2, Katrine Larson 2, Alberte Ebler 2, Sophie Moth 2, Stine Baun 2, Sofia Deen 2, Melina Kristensen 1, Stine Kristensen 1 og Thea Rasmussen 1.

Skanderborgs Ligakvinder tabte fredag aften til favoritterne fra København Håndbold. På trods af en flot start på kampen, fik København alligevel løbet Skanderborg ned – noget udeholdet aldrig fik styr på:

"Det første kvarter forløb efter planen. Alle udførte deres opgaver defensivt. Det medfødte redninger, og i den anden ende fik vi skabt gode chancer i et højt tempo. Dét offensive niveau var vi desværre ikke i stand til at fastholde, og det betød, at vi blev løbet ned i nogle dårlige minutter i slutningen af første halvleg. Anden halvleg blev desværre heller ikke meget bedre, og der er flere ting, vi skal hjem og have arbejdet med. Nu starter forberedelserne nemlig til en tæt kamp mod Vendsyssel på onsdag, hvor vi skal steppe op på særligt intensiteten, siger træner Peter Jagd til klubbens hjemmeside.

Publiceret 19 January 2021 13:00