Emil Madesen fik for anden weekend i træk Elming-pokal, som 'dagens mand i skysovs', hvilket vidner om et stabilt og højt niveau af klubbens nyeste divisionsspiller. Privatfoto

Emil Madesen fik for anden weekend i træk Elming-pokal, som 'dagens mand i skysovs', hvilket vidner om et stabilt og højt niveau af klubbens nyeste divisionsspiller. Privatfoto

Tingene flaskede sig ikke for Hørning BTK

Batmændene jagter nu et mindre mirakel

Lørdagens kampe i 1. division i bordtennis kastede desværre ikke det forventede udbytte af sig, idet Hørning BTK på forhånd var på jagt efter minimum 4 og helst 6 points, hvis drømmen om en plads i oprykningsslutspillet skulle realiseres.

Den første kamp mod Rønde BTK startede ellers planmæssigt med en knasende sikker 3-0 sejr til Emil Madsen. Desværre tabte Ulrik Marcussen, i 5 sæt, og Jan Bechmann. Til gengæld vandt Thomas Kjeldgaard sin kamp, men det hjalp ikke, da de resterende kampe gik Røndes vej - hvilket gav Hørning et 2-5 nederlaget.

I dagens anden kamp, mod Silkeborg BTK, fik Hørning til gengæld 'medvind på cykelstien', og havde også det fornødne held med at bytte taktisk rundt på Jan Bechmann og Thomas Kjeldgaard. Begge spille kvitterede med at vinde deres første single, og da Emil Madsen samtidig var i total kontrol med 3-0 mod Michael Jørgensen fra Silkeborg, var stillingen 3-1 til Hørning efter de første 4 singler.

Det har aldrig være forbudt at gå efter det optimale scenarie

Emil Madsen og og en dødtræt Ulrik Marcussen lukkede kampen, som Hørning vandt 5-3.

Næste og sidste opgave før nytår for Hørning-spillerne fredag 11. december, hvor Hørning BTK skal en tur til Fyn for at møde OB, som ligger på præcis den 4. plads, som Hørning stadig har mulighed for at nå med en ren sejr og 3 points.

"At nå 4. pladsen kræver imidlertid også, at andre resultater flasker sig for os, men det har aldrig være forbudt at gå efter det optimale scenarie. Mest sandsynligt er dog, at vi skal ud og spille nedrykningsslutspil i 2021, men denne udfordring tager vi gerne op," siger formand Ole Muck Christensen.

Publiceret 01 December 2020 08:00