Cheftræner Jeppe Vestergaard og Mathilde Storgaard (9) storjubler over sejren over Randers. Foto: Ole Nielsen

Cheftræner Jeppe Vestergaard og Mathilde Storgaard (9) storjubler over sejren over Randers. Foto: Ole Nielsen

Keeper-scoring i sidste sekund gav sejr

Skanderborg-damer bevæger sig væk fra bunden

Af
Claus Sonne

Håndbold Bambusa Ligaen Skanderborg Håndbold – Randers HK 22-21 (11-13) Skanderborgs målscorere: Sofia Deen 5, Stine Baun 4, Melina Kristensen 4, Caroline Rasmussen 3, Emilie Ytting 3, Katrine Larson 1, Sophie Moth 1 og Sarah Stougaard 1.

Skanderborgs Ligadamer leverede endnu engang et lille mirakel og sikrede to to point i hjemmekampen mod Randers. Med det afgørende mål sat ind af målvogter Sophia Moth på et udkast fra eget mål med et sølle sekund igen. Hopla!

Det er klart, at vi er helt oppe at køre over den sidste scoring. De sidste 10 sekunder kan ende med en sejr til begge hold eller en uafgjort

Det lignede ellers ikke to point til Skanderborg, der flere gange og senest med et kvarter igen var bagud med fire mål. Men 14-18 på fem minutter blev til 19-18 og senere 21-19 på ganske imponerende vis.

"Det er klart, at vi er helt oppe at køre over den sidste scoring. De sidste 10 sekunder kan ende med en sejr til begge hold eller en uafgjort. At vi så trækker os sejrrigt ud af det er selvfølgelig rigtig dejligt. Men kampen er jo virkelig mange andre situationer end bare den sidste. Vi har desværre for store udfald, hvor vi har svært ved at få tingene til at fungere. Blandt andet scorer vi kun ét mål de sidste fem minutter, som så er Moths scoring. Til gengæld skal pigerne roses for at komme flot igen, og få vendt 14-18 til 21-19," siger træner Peter Jagd og tilføjer:

"Nu går vi ind i den sidste uge inden julepausen. Selvom vi jo faktisk er inde i en såkaldt stime, venter der en rigtig svær opgave på onsdag ude mod Herning-Ikast. Vi vil dog gøre, hvad vi kan for at drille dem."

Skanderborg ligger efter lørdagens sejr på 12. pladsen - med meget behagelige fem point ned til den direkte nedrykningsplads.

Publiceret 16 November 2020 13:00