Ja. Skanderborgs Frederik Arnoldsen overlevede denne 'MMA-tackling' fra GOG's Frederik Clausen. Foto: Ole Nielsen

Ja. Skanderborgs Frederik Arnoldsen overlevede denne 'MMA-tackling' fra GOG's Frederik Clausen. Foto: Ole Nielsen

Arrgghh... Lige ved og næsten for Skanderborg

Af
Claus Sonne

Herreligaen Skanderborg - GOG 28-29 (11-15) Mål for Skanderborg: Morten Balling 8, Nicolai A. Nielsen 5, Kristian Bonefeld, Cornelius Kragh og Mike Haack alle 3, Thomas Arnoldsen 2, Lars Skaarup, Marcus Mørk, Mathias Smed og Mathias Bitsch 1 mål.

Det blev ved lige ved og næsten for Skanderborg mod topholdet GOG - efter at Skanderborgs Mads Kalstrup med få sekunder igen at spille brændte en 'direktør', der både ramte målmand og overligger.

Et ærgerligt nederlag, javist, men alligevel en massiv forbedring efter pokal-afklapsningen mod Skjern og liganederlaget til Fredericia..

Kampens helt store profil var GOG's Simon Pytlick, der i den grad kørte rundt med Skanderborg-forsvaret. 13 mål på 17 forsøg, 5 assists og et par trukne straffekast blev det til for GOG-stortalentet - og det må man bare tage hatten af for.

Skanderborg var bagud 11-15 ved pausen og lignede et godt stykke tid efter denne ikke et hold, der kom i nærheden af point. Men i slutfasen kom Skanderborg på både 27-27 og 28-28 - og ja, det kunne være blevet til både et og to point til de grønne.

Skanderborg ligger i skrivende stud på 5. pladsen i en liga, der er blevet tæt omkring den streg, der afgør, hvilke otte hold, der skal med i slutspillet. En af Skanderborgs konkurrenter i den sammenhæng, Århus, venter torsdag aften.

Publiceret 16 November 2020 14:00