Ry-Emborg Skytteforenings formand Preben Bødstrup Rasmussen (th) og bestyrelsesmedlem Kjeld Poulsen med pokal og blomster samt en check på 1500 kr., da klubben blev hæderet af DGI. Privatfoto

Ry-Emborg Skytteforenings formand Preben Bødstrup Rasmussen (th) og bestyrelsesmedlem Kjeld Poulsen med pokal og blomster samt en check på 1500 kr., da klubben blev hæderet af DGI. Privatfoto

Ry-Emborg Skytteforening hædret

Ry-Emborg Skytteforening fik i weekenden en flot anerkendelse fra DGI Østjylland, da foreningen ved det årlige aktivitetsmøde i DGI Østjylland Skydning fik tildelt foreningspokalen 2020 for sit store arbejde med børn og unge.

Siden 2020 har Ry-Emborg Skytteforening arbejdet målrettet med et børne-junior skyttehold, som træner separat fra foreningens øvrige medlemmer, og som har som mål at deltage i den Østjyske Omegns turnering i riffelskydning på 15 m bane samt at kvalificere sig til DM der afholdes på DGI's skytteanlæg i Vingsted.

Kvalifikationen til DM lykkedes i 2020, men desværre faldt det sammen med udbruddet af Corona-epidemien i foråret 2020, hvorfor DM 2020 blev aflyst.

"Vi er meget stolte og overraskede over den flotte tilkendegivelse fra DGI Østjylland, som vi fik overrakt ved Årsmødet på Årslev Kro i Lørdags. Og at få pokalen i vores 150 års jubilæums år er en rigtig god nyhed, da vi har været nødt til at aflyse stort set alle de aktiviteter vi ville holde i anledning af vores jubilæum. Vi skylder også en stor tak til vores sponsorer for Børne-Junior holdet, Brugsforeningen Tryg, Sparekassen Kronjylland og Ry Automester, som har ydet os hjælp til både indkøb af nye konkurrencevåben til holdet samt til udgifter til turneringer," lyder det fra foreningen.

Børne-Junior holdet kan fortsætte aktiviteterne for nu, da unge under 21 år er fritaget for begrænsningen i forsamlingsforbud til 10 personer.

"Derfor træner vi målrettet frem mod DM i 2021, som DGI har ambition om at gennemføre i en eller anden form, selvom det måske ikke bliver ved et stort stævne i Vingsted," fortæller Ry-Emborg Skytteforening.

Publiceret 28 October 2020 17:00