Unge Emma Ernst scorede tre gange i nederlaget til Viborg. Foto: Ole Nielsen

Unge Emma Ernst scorede tre gange i nederlaget til Viborg. Foto: Ole Nielsen

Klart nederlag trods 27 scoringer

Bambusa Ligaen Skanderborg Håndbold – Viborg HK 27-36 (12-19) Skanderborgs målscorere: Sofia Deen 5, Caroline Rasmussen 3, Emilie Bech 3, Lotte Vestergaard 3, Katrine Larson 3, Emma Ernst 3, Stine Kristensen 2, Sarah Stougaard 2, Emilie Ytting 1, Sarah Kirkeløkke 1 og Melina Kristensen 1.

Skanderborgs Ligadamer tog onsdag aften mod et stærkt Viborg-mandskab på Fælleden. Et opgør med mange mål, som Viborg HK trak sig sejrrigt ud af, konstaterer klubben.

"Vi er helt afklarede med, at Viborg er et mandskab af høj, høj kvalitet, som vi alle dage vil få svært ved at matche. Det fik vi så også i dag i både returløbet og i perioder også vores stationære forsvar," siger træner Peter Jagd og fortsætter:

"Først og fremmest er vi dog rigtig glade for, at vi var i stand til at lave 27 mål mod så stærk en defensiv. Sidste år havde de det bedste forsvar i Ligaen, og med præcis 0 udskiftninger i deres 4-blok er de helt afgjort også ét af ligaens bedste forsvarshold i denne sæson. 27 mål er derfor rigtig flot."

"Desværre fik vi også lavet mange elementære fejl. Jeg siger ikke, at vi havde vundet kampen ved at minimere dem, men med ret enkle midler kunne vi nok have holdt Viborg på 30 til 32 scoringer, og så var kampbilledet blevet et andet. Det er selvfølgelig noget, vi skal have evalueret på og trænet, men sådan går vi jo hele tiden efter at blive bedre i alle spillets facetter."

Først og fremmest er vi dog rigtig glade for, at vi var i stand til at lave 27 mål mod så stærk en defensiv

Kampens spiller blev højre fløj Emilie Bech med 3 flotte mål. Det er også værd at notere sig, at Emma Ernst, der er føst i 2002 og dermed blot 1. års U19-spiller, scorede tre gange.

Skanderborgs ligadamer igen hjemme onsdag 7. oktober kl. 20:30 mod Odense Håndbold. Kampen spilles som en del af et dobbeltarrangement, hvor herrerne åbner aftenen med et opgør mod Ribe-Esbjerg.

Publiceret 17 September 2020 14:15