Skanderborg Golf Klubs senioreliteherrer åbnede efter coronapausen med to sejre. Privatfoto

Skanderborg Golf Klubs senioreliteherrer åbnede efter coronapausen med to sejre. Privatfoto

Golfklub lagde ud med sejre og nederlag

Golf De bedste hold fra Skanderborg Golf Klub kæmpede flere forskellige steder i landet den forgangne weekend.

Herreholdet der spiller i 5. division, var lørdag på besøg i Aarhus Ådal, hvor det blev til en stor 11-1 sejr over Herning. Søndag var holdet taget til Herning, hvor Aarhus Ådal blev besejret 8-4. Holdet er alene på 1. pladsen med 4 ud af 4 mulige point.

Seniorholdet, som spiller i 2. division, var lørdag i Vejle, hvor Ribe blev besejret stort 10-4. Søndag spillede holdet mod Vejle i Ribe. Her blev det desværre til et på papiret stort nederlag 0-14. Cifrene fortæller dog ikke alt. Kampen var tæt, med 3 matcher afgjort på sidste hul, og 2 matcher afgjort på hul 17.

Skanderborgs veteraner (spillere over 60 år), der er klubbens bedst rangerede hold (1. division), var også i kamp. Holdet måtte dog begge dage se sig besejret. Lørdag 2-12 til Odense og søndag 5-9 mod Esbjerg.

cns

Publiceret 17 June 2020 09:00