Moo Sas hold fra Esbjerg Cup 2020. Privatfoto

Moo Sas hold fra Esbjerg Cup 2020. Privatfoto

Sådan: 20 Moo Sa medaljer ved Esbjerg Cup

Næste stop er USA og Belgien for de lokale taekwondo-talenter

Taekwondo Skanderborg Taekwondo Klubs teknik- og kamphold deltog i sidste weekend i det store vestdanske stævne Esbjerg Cup. Det blev en særdeles indbringende tur for den lokale klub og Moo Sa’s udøvere kunne drage retur til Skanderborg med overvægt af metal. Det blev til ikke færre end 20 medaljer fordelt på 11 guld, 6 sølv og 3 bronzemedaljer samt pokal for tredjemest vindende hold ved stævnet.

Stævnet blev en kæmpe succes for Moo Sa, så dog ikke stillede med fuldt hold ved Esbjerg Cup. Således manglede en håndfuld at klubbens sortbælter og det betød at klubben ikke, som i Munkebo, kunne vinde teknikstævnet. Det blev dog til en flot 3. plads i holdkonkurrencen, hvor klubben med 71 point kun blev overgået af Islev med 82 point og Herlev med 72 point.

På kampsiden blev det til tre medaljer. Simon Lyngbak tog sølv i senior -63 kg klassen, Philip Lykholt tog sølv i juniorklassen -63 kg og Elvis Kujaukitsoq fik en lidt nem guldmedalje, da hans modstandere blev væk i begynder -63 junior klassen.

Guldmedaljerne på tekniksiden ved Esbjerg Cup 2020 gik til: Laura Nancke -freestyle individuel, Silja Kjølbo - freestyle individuel, Silja Kjølbo, Annesofie Fredberg og Caroline Amby – Team, Sofia B. Sørensen - freestyle individuel, Annesofie Fredberg – individuel, Signe Damgaard, Laura Nancke og Amalie Petersen – Team, Sofia Bregnballe, Isabella Xia og Sofia Van – Team, Lotte Holgaard – individuel, Lotte Holgaard og Mille Bille – par og Lotte Holgaard, Ida Mossin og Mille Bille – Team.

Teknik sølvmedaljer gik til: Monique Brændbyge - freestyle individuel, Monique Brændbyge – individuel, Freja Hjarsbæk og Freja Christiansen – Par og Sigrid Biltoft, Freja Hjarsbæk og Freja Christiansen i Team.

Bronzemedaljerne ved Esbjerg Cup gik til: Silja Kjølbo – individuel , Mille Bille – individuel samt Sigrid Kjærsgaard – individuel.

Flere stævner venter

Teknikholdet deler sig nu i to, hvor landsholds- og talenthold på nær Silja Kjølbo er med til US Open i Orlando, Florida og et udvalgt hold deltager ved Challenge Cup i Belgien. Midt i april venter klubbens eget stævne Danish Open, som bliver sidste test for bl.a. det danske landshold før maj måneds VM i Poomsae i Herning.

cns

Publiceret 10 March 2020 15:45