Kenneth Nygaard fortsætter som træner for u19 drenge i Skanderborg Håndbold. Foto: SHEA

Kenneth Nygaard fortsætter som træner for u19 drenge i Skanderborg Håndbold. Foto: SHEA

SHEA har fundet flere U19-trænere

Casper Jul Christiansen og Kenneth '40' Nygaard får ansvaret

Casper Jul Christiansen er ny mand i cheftrænersædet hos U19 drengene i Skanderborg Håndbold. I indeværende sæson har han stået i spidsen for Aalborg Håndbold i U19 Ligaen, som ved flere lejligheder har lavet rigtig gode præstationer. Før det havde han en lang række år i spidsen for både U16 og U18 drenge i Randers HH.

"I Casper får vi en træner, som vil involvere sig med alle ressourcer i SHEA og drengenes udvikling. Styrkerne hos Casper består både i den taktiske dem af spillet og mandskabspleje, men bestemt også i den gode forberedelse og struktur der kendetegner Caspers trænergerning. Samtidig er vi meget tilfredse med at videreføre samarbejdet med Kenneth '40' Nygaard, som i indeværende sæson arbejder med vores U19 trup med stor succes. Kenneth arbejder roligt og detaljeorienteret med særligt spillernes langsigtede udvikling. Det har været et stort ønske fra både klubbens og drengenes side, at Kenneth tog en sæson mere," lyder det fra SHEA

Sidst, men absolut ikke mindst, så tager Morten 'Molle' Christensen endnu en sæson i SHEA. Denne gang får Molle ansvaret for de unge spillere på U17.

Publiceret 08 March 2020 10:00