Hæder til Grethe Lund fra Stjær Boldklubs gymnastikafdeling. Privatfoto

Hæder til Grethe Lund fra Stjær Boldklubs gymnastikafdeling. Privatfoto

Hæder til Grethe Lund ved frivilligaften i Stjær Boldklub

Også Anne Severinsen blev hædret

Stjær Boldklub inviterede forleden til frivilligaften for klubbens mange trænere og ledere. Arrangementet blev afholdt på Stjærskolen, hvor man havde lånt skolens store fællesrum.

I forbindelse med arrangementet blev der overrakt to vandrepokaler til to af klubbens trænere. Den ene gik til Gymnastikafdelingens mangeårige formand Grethe Lund, der også er træner for flere af klubbens gymnastikhold. Grethe har ydet et kæmpe stor stykke arbejde i Stjær Boldklub i mange år, og det er hendes fortjeneste, at klubbens gymnastikafdeling de senere år har fået mange flere medlemmer.

Den anden pokal blev uddelt til en af håndboldafdelingens unge trænere under 18 år Anne Severinsen, der i flere år har gjort et stort stykke arbejde, som træner i afdelingen, men som også altid er klar til at give en hjælpende hånd, når Stjær Boldklub skal bruge hjælpere i forbindelse med de forskellige arrangementer klubben deltager i.

I forbindelse med arrangementet kunne formand John Laursen fortælle, at Stjær Boldklub i løbet af 2019 er vokset fra ca. 520 medlemmer til ca. 740 medlemmer, og allerede i januar i år er klubbens medlemsantal blevet yderligere øget, da klubbens nyetablerede E-Sports afdeling nu er kommet rigtig godt i gang.

Aftenen bød også på japanske kampsport, musikalsk underholdning samt fællesspisning.

Publiceret 03 March 2020 06:00