Sofie, Kasper og Frederik sammen med cheftræner Tue Zilmer. Privatfoto

Sofie, Kasper og Frederik sammen med cheftræner Tue Zilmer. Privatfoto

Succes for for Skanderborg Svømmeklub

Tre af klubbens svømmere var som fisk i vandet

Skanderborg Svømmeklub har været til danske årgangsmesterskaber på kortbane i Gladsaxe - og var repræsenteret af tre svømmere. Det var det første store nationale stævne for Sofie, Kasper og Frederik, der skulle kæmpe mod resten af de bedste årgangssvømmere i Danmark.

Stævnets første dag udviklede sig til en drømmestart for de tre svømmere, hvor alle begik personlige rekorder og steg i ranglisterne.

Stævnet udviklede sig også til en holdindsats, hvor alle svømmere støttede hinanden til deres fælles succes.

Fokuset er nu flyttet frem mod forårets og sommerens store mesterskaber, hvor de tre svømmere ligger solidt til i feltet om de helt sjove pladser i toppen.

Især bliver der kigget frem mod Vestdanske Mesterskaber i åpril.

Alle tre svømmere har samtidigt også kvalificeret sig til sommerens danske årgangsmesterskaber på langbane, på baggrund af deres stærke præstationer.

"Jeg er utrolig glad for den udvikling svømmerne er i. Vi endte ud med en ordentlig bunke personlige rekorder, samt at vi rykkede massivt op i ranglisterne, fik flere kvalifikationer til sommerens mesterskaber, og det kan man som træner jo kun blive glad i låget af, " siger cheftræner Tue Zilmer.

Publiceret 12 February 2020 14:00