Sofia Deen lod med held højre overarm lyne to gange i slutfasen, da Skanderborg vandt 22-21 over Horsens i et vaskeægte bundbrag. Arkivfoto: Ole Nielsen

Sofia Deen, Skanderborg Håndbold (15). 19.01.2019. HTH Ligaen (Kvinde Håndbold Liga). Skanderborg Håndbold-Aarhus United. Foto: Ole Nielsen

Vildt vigtig sejr til Skanderborg-damer

Skanderborg strøg over nedrykningsstregen med en sejr over Horsens

Af
Claus Sonne

HTH Ligaen Skanderborg – Horsens 22-21 (11-8) Mål Skanderborg: Anna Wierzba 5, Emma Thatt 5, Sofia Deen 5, Stine Holm 3, Celine Holst 2, Sofie Alnor 2.

I en tæt og dramatisk kamp sikrede Skanderborg Håndbolds ligadamer sig torsdag aften en sejr, der kan vise sig at få kmpe betydning, over Horsens.

Sejren betyder, at Skanderborg har seks point og dermed sender Aalborg under nedrykningsstregen - og at Skanderborg har samme pointtal som Horsens.

I hovedparten af kampen lignede det ellers en sikker Skanderborg-sejr. 4-4 blev til 10-5 og efter pausen 15-11. Men efter 51 minutter fik Horsens kontakt ved 19-19. Det gav en hæsblæsende afslutning, hvor stolperne var med Skanderborg, keeper Sophie Amalie Moth havde et par gode redninger og Sofia Deen bragede to mellemdistanceskud i kassen og dermed blev matchwinner på en aften, hvor Skanderborg-spillerne viste god rigtig god moral.

Publiceret 07 February 2020 14:00