MiniMix holdet: Mads, Olanna, Emilie, Rasmus, Nanna, Enna, Oscar, Ane, Nicole og Andreas. Trænere: Morten M, Morten P, Betina, og Tina

MiniMix holdet: Mads, Olanna, Emilie, Rasmus, Nanna, Enna, Oscar, Ane, Nicole og Andreas. Trænere: Morten M, Morten P, Betina, og Tina

Jysk-fynske medaljer til Ry TeamGym

Ry-gymnasterne klarede sig godt i årets første konkurrence

Tre TeamGym hold fra Ry Gymnastikforening deltog 18. og 19. januar i Jysk-Fynske mesterskaberne for hold. TeamGym juniorpiger var lørdag 18. januar i Randers for at konkurrer i 3. division til Jysk-Fynske mesterskaber.

Det var første år, pigerne stillede op til konkurrencerne i juniorrækken, og de fleste af pigerne på holdet er væsentligt yngre end mange af konkurrenterne. Pigerne havde dog trænet og forberedt sig, og som en del af forberedelserne blev det bl.a. kun til en meget kort juleferie. Forberedelsen gav dog også pote, og med flot stil fik pigerne således vist flotte spring og en god rytmeserie. Dommerne belønnede den flotte udførelse, og pigerne endt således med en meget flot sølvmedalje i 3. divison. Men faktisk var pigerne så gode at de på springene endte med den 2. og 3. højeste score i alle juniorpigedivisionerne denne dag.

Juniorholdet: Ida, Caroline; Camilla, Frida, Jasmin, Silje, Emily, Sarah, Emma, Camilla V og Sofie: Trænere Morten M, Morten P, Betina, Sofie og Tina

Juniorholdet: Ida, Caroline; Camilla, Frida, Jasmin, Silje, Emily, Sarah, Emma, Camilla V og Sofie: Trænere Morten M, Morten P, Betina, Sofie og Tina

Søndag 19. januar var det så miniholdenes tur. Ry TeamGym stillede med et minimix hold i 1. division og et minipigehold i 3. division. Det var også miniholdenes gymnasters første Jysk-Fynske mesterskaber, og selv om gymnasterne havde været til konkurrencer før, var der nervøsitet og spænding inden konkurrencestart. Heldigvis havde mange forældre også valgt at tage turen til Randers søndag morgen, og med en stor opbakning lagde minimix holdet ud med en flot konkurrence. Holdets piger og drenge leverede de flotteste spring og rytmeserie, der er set hele sæsonen, og da konkurrencen var overstået, fik gymnasterne hægt velfortjente sølvmedaljer om halsen.

Minipiger: Emilie, Enna, Nanna, Nicole, Sara, Ane, Amalie og Alberte.Trænere: Morten M, Morten P, Betina, og Tina

Minipiger: Emilie, Enna, Nanna, Nicole, Sara, Ane, Amalie og Alberte.Trænere: Morten M, Morten P, Betina, og Tina

Efter frokost søndag blev det så minipigernes tur. Nogle af pigerne havde allerede været i aktion på mixholdet om morgen, og trætheden var ved at melde sig. Men det lod pigerne sig ikke bremse af. Med hjælp af et godt teamsammenhold fandt pigerne uanede kræfter frem og leverede meget flotte spring på både banen og trampolinen, og pigerne viste de mange fremmødte tilskuere, hvordan en rytmeserie skal leveres.

Publikum og Ry-tilhængerne var begejstret og dommerne var også enig i at pigerne var gode. Holdet blev belønnet med en meget flot bronzemedalje i 3. division, da konkurrencen var veloverstået.

Se navne på gymnasterne på UgeBladets hjememside.

Publiceret 27 January 2020 14:00