Det er anden gang, Herskind Boldklub og Dagli Brugsen sammen arrangerer Nytårsløb. Privatfoto

Det er anden gang, Herskind Boldklub og Dagli Brugsen sammen arrangerer Nytårsløb. Privatfoto

Rekordmange til Nytårsløb i Herskind

Knap 100 snørede løbeskoen og deltog i Dagli Brugsen og Herskind Boldklub fælles nytårsløb

Herskind Der var fremmøde på cykel, i løbetøj, med klapvogne og et par gode gå-sko og en snakkemakker under armen.

"I Herskind Boldklub har vi i mange år nu afholdt et nytårsløb for klubbens medlemmer. I 2018 gik vi sammen med Dagli Brugsen om at lave et fælles arrangement, og det var en rigtig god idé, der dengang gav rekordmange deltagere, men i 2019 - hold nu fast - kom næsten 100 til fælles nytårsløb," fortæller Ulla Østergaard Hansen fra Herskind Boldklubs Nytårsløbsudvalg.

"Efter velkomst og fælles opvarmning blev deltagerne sendt afsted på dagens ruter. Cityruten, Sjelleruten, Mølleruten omkring Heden og den lange rute omkring både Lading Sø og helt ud på Heden.

Målet for alle deltagere var Dagli Brugsen, hvor brugsuddeler Michael stod klar sammen med Brugsens bestyrelse og tog imod de forpustede motionister. Her var der disket op med chips, kransekage, bobler og vand, og fra den sunde afdeling agurker og gulerødder. Arrangementet blev rundet af med en gin smagning.

Brugsen var presset til bristepunktet med feststemte motionister i refleks. Lige som sidste år blev der delt refleksveste ud til de deltagende. Som en del af seancen i Brugsen blev årets sponsor check fra OK overrakt. Checken lød i år på 26.377,63 kr.

"Det er et dejligt tilskud til sportsaktiviteterne i Herskind Boldklub. Der er ingen tvivl om at folk i og omkring Herskind gerne vil hinanden og Fællesskabet. Det blev bevist endnu engang," understreger Ulla Øsergaard Hansen.

bo

Publiceret 03 January 2020 14:00