Interessen for eSport er stor i Stjær, og mange deltog i indvielsen af den nye gamerklub. Privatfoto

Interessen for eSport er stor i Stjær, og mange deltog i indvielsen af den nye gamerklub. Privatfoto

Så gik Stjær eSport i luften for første gang

Stjær Boldklub har netop indviet sin nye afdeling, Stjær esport

sport Der var bobler og kage til hele 75 fremmødte, da Stjær eSport blev indviet søndag 1. december. 10 computere på rad og række med lysende tastaturer og tilhørende sorte gamerstole er opstillet i et nyetableret lokale ved siden af cafeteriaet i Stjærhallen.

Stjær eSport er en helt ny afdeling under Stjær Boldklub.

Forældre og boldklub

I over et år har et udvalg bestående af frivillige forældre arbejdet sammen med Stjær Boldklub på at få en lokal eSport afdeling op at stå under boldklubben. Med den nye eSport afdeling vil klubben give alle mulighed for at samles om en fælles interesse for spil i trygge rammer og med godkendte instruktører.

Et motiv set med Stjær Boldklubs øjne er også, at det samtidig giver klubben mulighed for at tiltrække personer, som ikke forvejen er del af det lokale foreningsliv.

Træningen i Stjær vil ud over spil også bestå af fysiske øvelse.

Der er på nuværende tidspunkt tilkoblet fem lokale trænere, der alle har været på kursus hos DGI. I første omgang udbydes otte hold, som hver spiller en gang om ugen i halvanden time. Holdene er sammensat efter alder, og computerspillene er Fortnite, Counter-Strike og League of Legends.

Der var bobler og kage til alle, da Stjær eSport for nylig blev indviet. Privatfoto

Der var bobler og kage til alle, da Stjær eSport for nylig blev indviet. Privatfoto

Flere hold i vente

Træningen begyndte mandag 2. december og de første børnehold i CS-GO og Fortnite er fyldte. Fra foreningen opfordrer man alle til at skrive sig på venteliste til at markere deres interesse. Sideløbende vil foreningen så forsøge at tilpasse holdene herefter.

Der er stadig pladser på holdene til de unge og voksne.

Det kan i øvrigt nævnes, at træningen i december måned er gratis.

Stor opbakning

Fra klubben fortælles, at opbakningen til projektet har været stor. Stjærskolen har lagt lokale til, SKT Byg har stået for indretningen af lokalet og til selve udstyret har arbejdsgruppen været i stand til at rejse 156.000 sponsorkroner, herunder fra Idrætspuljen Skanderborg, DGI’s foreningspulje og Startpuljen i Skanderborg Kommune. Aura Energi sponsorerer fiberlinjen samt drift.

Publiceret 16 December 2019 08:00