Mike Haack leverede et flot indhop med bl.a. et underhåndshug og fire mål. Arkivfoto: Ole Nielsen

Mike Haack leverede et flot indhop med bl.a. et underhåndshug og fire mål. Arkivfoto: Ole Nielsen

Håndbold:

To røde kort gav Skanderborg problemer

Skanderborg-herrerne blev slået med 6 i Silkeborg

Af
Claus Sonne

Håndbold Primo Tours Ligaen Bjerringbro/Silkeborg – Skanderborg 31-25 (15-12) Mål Skanderborg: Cornelius Kragh 6, Mike Haack 4, Morten Balling 4, Mads Kalstrup 3, Kristian Bonefeld 2, Jeppe Kjærulff 2, Mathias Bitsch 2, Nikolaj Nielsen 1, Jonas Samuelsson 1.

Skæbnen var hård ved Skanderborg, der lørdag blev besejret med seks mål af BSH, der ret beset ikke var seks mål bedre på dagen.

Marcus Mørk var ikke spilleklar. Mathias Smed fik et direkte rødt kort midtvejs i 1. halvleg. I begyndelsen af 2. halvleg fik Kristian Bonefeld sin 3. udvisning og var ude af kampen - og kort efter blev Morten Kirk bænket med en ankelskade.

Alt i alt var det mere, end et ellers i perioder godt spillende Skanderborg-mandskab kunne håndtere. Chancen var der ellers, da 12-15 ved pausen var blevet til 18-18 og BSH virkede en kende rystet, men på den sidste aktion, inden der blev dømt nøl mod BSH, reddede Skanderborg sig en udvisning. Det udnyttede BSH til at bringe sig foran 21-18 og slå et hul, der ikke siden blev lukket.

Plusser i bogen til keeper Kristoffer Laursen, der havde et par stærke perioder i kampen samt til Mike Haack, der var stærk på fløjen.

Publiceret 02 December 2019 09:00