Morten Balling og Nikolaj A. Nielsen, i grønt, blev topscorere for Skanderborg i nederlag til Holstebro. Arkivfoto: Ole Nielsen

Morten Balling og Nikolaj A. Nielsen, i grønt, blev topscorere for Skanderborg i nederlag til Holstebro. Arkivfoto: Ole Nielsen

Røvfuld til Skanderborg-mænd i Holstebro

Skrækmodstanderen var mindst en klasse bedre end de grønne

Håndbold TTH Holstebro – Skanderborg Håndbold 31-18 (16-10) Mål Skanderborg: Morten Balling 5, Nikolaj A. Nielsen 4, Mathias Bitsch 3, Marcus Mørk 2, Jonas Samuelsson 1, Kristian Bonefeld 1, Jeppe Kjærulff 1, Cornelius Kragh 1.

Troen på en god præstation i Holstebro var god i Skanderborg-truppen før torsdagens opgør mod TTH Holstebro. 2 ugers kamppause og et rigtigt godt træningsforløb gav optimisme og håb om at få ændret den kedelige statistik med 22 år siden sidste sejr i en ligakamp mod Holstebro. Men optimismen varede kun 20 minutter i Gråkjær Arena.

Her fandt det stjernebesatte hjemmehold den helt rigtige defensive opskrift og holdt Skanderborg i en skruetvinge resten af opgøret.

Starten af opgøret lignede ikke at det skulle ende med sæsonens største nederlag. 6-6 var stillingen efter de første 15 minutter men herfra fik hjemmeholdet fundet nøglen til at knække vores offensiv, og det var den store nøgle Patrick Westerholm havde fundet. Vi blev effektivt og ganske hårdhændet lukket ned og ganske ofte tvunget til afslutninger fra 10-12 meter, hvilket gav Sebastian Frandsen alt for gode arbejdsbetingelser.

Vi blev mast, kværnet, skubbet, æltet, most og overmatchet på samtlige positioner i dagens opgør - og vi har stadig ikke vundet i Holstebro, siden Poul Nyrup Rasmussen var statsminister," konstaterer sportschef Torben Væver

2 stk. udvisninger i det 21. og 23. minut, forstærket af en række tekniske fejl, mens der blev spillet 7 mod 6 i slutminutterne af 1. halvleg, blev startskuddet til kampens afgørelse

De sidste 30 minutter blev en lang, grøn nedtur, hvor Skanderborg aldrig kom i nærheden af et comeback. TTH-spillerne knuste ganske enkelt Skanderborgs offensiv, og der blev aldrig fundet modtræk mod den fysisk stærke TTH-defensiv. Det hører selvfølgelig også med til historien, at TTH førte med 17-5 i redninger efter 45 minutter. Ingen af de to Skanderborg keepere fik fat, men der var også rigtigt mange afslutninger hvor vi ikke var i nærheden af at kunne påkalde os at have sat en tackling ind.

"Vi blev mast, kværnet, skubbet, æltet, most og overmatchet på samtlige positioner i dagens opgør - og vi har stadig ikke vundet i Holstebro, siden Poul Nyrup Rasmussen var statsminister," konstaterer sportschef Torben Væver.

Publiceret 01 November 2019 09:00