Stjærs U17-piger er klar til 2. division

Sejre over Vejle HK og Skjern sendte Stjær i 2. division

Der var hjemmebane, da Stjær Boldklubs U17 piger skulle forsøge at kvalificere sig til 2. division mod Skjern Håndbold og Vejle Håndbold Klub.

Stjær-pigerne vandt 16-14 over Vejle HK og 17-14 over Skjern og er derfor nu i 2. division.

Nu gælder det for trænerne Brian Holm og Pia Rasmussen at få holdet spillet endnu bedre sammen. De fleste af pigerne har i flere år spillet sammen - senest på U16-holdet, der spillede 2. division i sæsonen 2017/18. Året efter blev holdet spredt for alle vinde, da mange tog på efterskole. Nu er de fleste vendt tilbage, og nye er kommet til, så det er en meget bredere trup. Holdet mangler dog 1-2 målmænd.

"Det ser ud til, at vi er ved at få noget rigtig godt bygget op omkring dette hold, og målet er da også at få lavet et rigtig godt tilbud, som er med til at fastholde spillerne i en alder, hvor de normalt falder fra," fortæller formand for Stjær Boldklub John Laursen - han fortsætter:

"Derfor er vi i Stjær Boldklub også i gang med en langsigtet plan for både U17- og U19-årgange, der går to-tre sæsoner frem i tiden."

Publiceret 29 September 2019 08:00