Adventureklassen har kun tre piger på holdet - og alle tre var i uden hvin.

Adventureklassen har kun tre piger på holdet - og alle tre var i uden hvin.

ISKOLDT:

En tur i søen i 9 graders kulde

Skanderborg Vinterbadeklub ved Vestermølle guidede elever med adventure-lyst til en frisk dukkert i den isbelagte sø

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

“Hvad nu, hvis jeg besvimer?” Spørgsmålet kommer fra en pige i flokken af elever, som om et øjeblik skal have deres debut som vinterbadere.
Til daglig går de i 7. klasse på Solbjergskolen, men lige nu står de på kanten af badebroen ved Vestermølle og ser lidt skeptiske ud.
De har det til fælles, at de har et valgfag, der hedder Adventure, som går ud på at prøve egne grænser af.
“Det her er nok den mest ekstreme grænse, jeg nogensinde vil prøve af,” kommer det stille, men med eftertryk fra en af drengene.
Lufttemperaturen er minus ni grader, søen er halvanden grad og isen er fem centimeter tyk. Man forstår ham.
“Jeg har været vinterbader i seks år, og jeg har aldrig oplevet nogen besvime. I skal bare gå langsomt i og trække vejret stille og roligt,” kommer det med overbevisning i stemmen fra Bent Andersen fra vinterbadeklubben.
SE BILLEDERNE: Det ISKOLDE gys

Naturens egen lykkepille

Sammen med Flemming Holm har han lige fortalt de unge mennesker om vinterbadningsens lyksaligheder.
Hvordan det booster immunforsvaret og virker som naturens egen lykkepille.
“Det er svært videnskabeligt at dokumentere en direkte indflydelse på immunforsvaret, men faktum er, at vinterbadere er mindre syge end andre,” forklarer han, mens 7. klasse begynder at tage opstilling ved badebroens trappe.
“Til gengæld ved man præcis, hvad der sker i kroppen, når den bliver ramt af det iskolde vand. Den går i en slags overlevelsesmode og udskiller adrenalin, endorfiner og dopamin. Du ved, det der hormon, der gør os lykkelige.”
Den sidste oplysning ser ud til at virke opmuntrende på adventureklassen. En efter en og uden at tøve eller hyle tager de stålsat turen ned i det isfyldte søvand.
Enkelte svømmer endda turen fra den ene ende af badebroen til den anden. Vel oppe igen og svøbt i håndklæder, flækker ansigterne i kæmpestore grin.
“Det er umuligt at vinterbade og være sur bagefter,” konstaterer Flemming.
Efter første tur i søen er der trængsel i saunaen.
“De kommer fra det iskolde vand og minusgrader i luften og ind i den 80 grader varme sauna. Det giver en fantastisk fornemmelse af velvære i hele kroppen. Og så er de klar til næste dukkert. Anden gang er altid bedst,” forklarer Flemming.

Når kroppen rammes af det iskolde vand, går den i overlevelsemode...

Når kroppen rammes af det iskolde vand, går den i overlevelsemode...

Det værste og det bedste

Smilene inde fra saunaen går fra øre til øre. Alle har taget turen fra sauna til iskold sø flere gange, enkelte helt op til fem gange.
Adventureholdet kommenterer den kolde dukkert i munden på hinanden.
“Det værste er turen fra omklædningen og hen til badebroen. Ens tæer fryser så vildt, at det gør ondt. Og så lige, når man kommer i. Det føles som om kroppen låser, og man kan næsten ikke trække vejret.”
Trods nærdøds-beskrivelserne er de dog enige om, at oplevelsen var det hele værd.
“Det bedste er den fornemmelse man har i kroppen bagefter. Det er en total fed oplevelse. Bare det at vide, at vi gjorde det. Wauv.”

Første dukkert var den værste. Efter en tur i sauna var tur nummer to ren rutine.

Første dukkert var den værste. Efter en tur i sauna var tur nummer to ren rutine.

...samtidig udskilles endorfiner, adrenalin og dopamin...

...samtidig udskilles endorfiner, adrenalin og dopamin...

Sådan. Ingen, der har prøvet at tage en dukkert på en knugende kold vinterdag med frost i luften og sol på himlen, kan lade være med at smile.

Sådan. Ingen, der har prøvet at tage en dukkert på en knugende kold vinterdag med frost i luften og sol på himlen, kan lade være med at smile.

...og den cocktail er angiveligt bedre end lykkepiller.

...og den cocktail er angiveligt bedre end lykkepiller.

Vinterbadning handler om at styre vejrtrækningn og ikke gå i panik.

Vinterbadning handler om at styre vejrtrækningn og ikke gå i panik.

null

Publiceret 28 January 2016 12:00