Frank Nielsen og Per Brodersen stillede til 41. Internationale Rallye du Condroz-Huy i Belgien med deres Citroën C2 R2 Max.

Frank Nielsen og Per Brodersen stillede til 41. Internationale Rallye du Condroz-Huy i Belgien med deres Citroën C2 R2 Max.

Rally:

“Det handlede ikke om at køre som død og helvede”

Frank Nielsen, mekanikeren fra Midtbyens Auto i Skanderborg, var til start i det 41. Internationale Rallye du Condroz-Huy i Belgien

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Rally Med startnummer 102 ud af 150 tilmeldte hold stillede Frank Nielsen, indehaver af Midtbyens Auto i Skanderborg, sammen med sin co-driver Per Brodersen i weekenden til start i det 41. Internationale Rallye du Condroz-Huy, som fandt sted i Belgien.
Et løb, der både bød på masser af strabadser og udfordringer, men også indbragte holdet en placering blandt i den bedste tredjedel af feltet.
“Vi endte med at komme i mål på en niendeplads i klassen og blev nummer 32 blandt de 92 hold, som fuldførte. Der var nogen foran, som kørte stærkt, men vi kørte også for at komme hjem. Vi deltog for at få en god oplevelse, så det gjaldt ikke om at køre som død og helvede,” fortæller Frank Nielsen i en pressemeddelelse.
Teamet havde forberedt sig godt til løbet, men der var også et par ekstra udfordringer undervejs, og det var ikke hele tiden, den røde-hvide Citroën C2 R2 Max var på asfalten.
”Efter nogle få kilometer på prøve 1 kom vi ikke helt rundt i et hårnålesving. Vi måtte ud og parkere i skrænten med forenden,” forklarer Frank Nielsen.
“Det kræver virkelig en holdindsats at komme igennem sådan et løb. Til dette her rally var vores servicemandskab simpelthen uundværlige. Hver eneste gang, hvor vi kom ind til en servicepause, var der lige et eller andet på bilen, som skulle justeres, og havde de ikke været med, så havde vi aldrig gennemført.”

null

Publiceret 05 November 2014 16:00