Skanderborg Håndbold tabte kampen til SønderjyskE, og dermed gik BSV i slutspillet i stedet for Skanderborg Håndbold. Foto: Arkiv.

Skanderborg Håndbold tabte kampen til SønderjyskE, og dermed gik BSV i slutspillet i stedet for Skanderborg Håndbold. Foto: Arkiv.

SønderjyskE betalt for at slå Skanderborg

BSV spillertrup tilbød spillerne i SønderjyskE 15.000 kroner, hvis de vandt over Skanderborg Håndbold i den sidste kamp af grundspillet i den nu overstået håndboldliga

Af
Af Jonas Wrede Hansen

Der var meget på spil i årets sidste runde af grundspillet i håndboldligaen. Skanderborg Håndbold kunne med en sejr over SønderjyskE gå forbi BSV i tabellen og dermed tage den sidste plads i slutspillet fra BSV. SønderjyskE, som var Skanderborg Håndbolds modstander i den sidste runde, havde derimod ikke særlig meget at spille for, da de i runden forinden sikrede en slutspilplads.
Men i dag kan BT så afsløre, at SønderjyskE's spillere rent faktisk havde noget at spille for. På SønderjyskE's egen hjemmeside skriver de således, at spillertruppen uden bestyrelsens viden blev tilbudt 15.000 kroner til bødekassen, hvis de slog Skanderborg Håndbold, så BSV kunne komme med i slutspillet. Et beløb, som spillertruppen tog i mod. Det er i følge BT en overtrædelse af håndboldens regelsæt for 'matchfixing og spil på egne kampe'.
BSV tabte deres kamp, og dermed kunne Skanderborg Håndbold komme med i slutspillet med en sejr over SønderjyskE. Men et meget opsat SønderjyskE hold slog Skanderborg Håndbold og tjente dermed 15.000 kroner til bødekassen.
Sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt understreger på klubbens hjemmeside, at SønderjyskEs ledelse tager kraftig afstand spillertruppens adfærd.
"Jeg vil med det samme gerne slå fuldstændigt fast, at vores spillere altid går på banen for at vinde kampene. Da vi fik kendskab til sagen, indkaldte vi omgående spillertruppen til et møde, som blev afholdt her til aften. Det er en flok spillere, der ikke har tænkt sig om, og som i ungdommelig kådhed og naivitet sagt ja til at modtage et tilskud på kr. 15.000.- fra BSVs spillertrup til bødekassen og sæsonafslutningsfesten," udtaler han på SønderjyskE"s hjemmeside.
Klubben har nu valgt, at pengene nu skal gå til et godt formål og ikke til fest og løjer.
"Den samlede spillertrup har med denne adfærd opført sig dumt, hvilket vi i aften har gjort dem bekendt i klare og utvetydige vendinger. Spillertruppen har givet en uforbeholden undskyldning, og har efter mødet besluttet at donere det omtalte beløb til familier med kræftramte børn," slutter Simon Hajdu Lindhardt på SønderjyskE's hjemmeside.

Publiceret 11 June 2014 09:45