Alle børn, der spiller tennis, drømmer om at spille som de store stjerner, men så skal der øves på tennisskole.

Alle børn, der spiller tennis, drømmer om at spille som de store stjerner, men så skal der øves på tennisskole.

Nye håb:

Drømmer om Wozniacki eller Løchte Nielsen

Skanderborg Lawn Tennisklub holder igen DTF Tennisskole

Af
Af Erland Rasmussen

Drømmen om at komme til at blive en dansk tennisstjerne som Caroline Wozniacki eller Frederik Løchte Nielsen lever og har det godt i de fleste børn, som elsker at spille spillet med den tunge ketsjer og den runde, behårede bold.
Men uden øvelse ingen mester, og der bliver netop rig lejlighed til at tjekke både serv og baghånd, når Skanderborg Lawn Tennisklub igen i år er vært for en DTF Tennisskole i uge 27.
Helene M. Pfundheller, der er ansvarlig for tennisskolen, fortæller, at der lægges op til fire sommerferiedage med sjov, konkurrencer, turneringer og leg for børn og unge i alderen 7-13 år, og hver dag ledes af et kompetent trænerteam.
"Der plejer at være fuldt hus til tennisskolen, så også i år forventer vi, at mellem 30 og 40 glade og tennis-entusiastiske børn vil deltage," siger Helene M. Pfundheller.
Hver dag øges teknik og tennisspil, hvor også Play & Stay-konceptet er i fokus. Det er rettet mod at give børn og unge en let og sjov introduktion til tennisspillet ved at benytte langsommere bolde på mindre baner samt ved at lade dem serve, spille og vinde point fra første færd.
Tennisskole i uge 27 fra mandag 30. juni til 3. juli hver dag fra klokken 8-14.

Tennisskole

Det koster 495 kr. at være med, Der er fuld forplejning inkl. drikkevarer alle dagene, dog er det en fordel at medbringe egen vanddunk. Hver deltager får en bold og en T-shirt. Tilmelding indtil 23.6, til et begrænset antal pladser på www.sltk.dk og vælg Sommerskole.

Publiceret 01 June 2014 07:00