Standerstrygning i roklubben

Efter en aktiv sæson sluttede Skanderborg Roklub sommersæsonen af i fredags

Der er aldrig tidligere blevet roet så meget i Skanderborg Roklub. Den forgange sæsoni har givet klubben 34 nye medlemmer, så klubben nu tæller 168 medlemmer. 146 roere har været på vandet, og har i alt roet 57.139 km, hvilket er en stigning fra sidste års rekord på 52.916 km. Klubben har fået tilskud fra Folkeoplysningsudvalget til indkøb af to nye roergometre, som vil blive brugt flittigt i vintersæsonen af ungdomsroere og andre, der ønsker at holde formen vedlige i de mørke måneder.

Publiceret 11 November 2009 17:18