Bilorienteringsløb for alle

SMOK, Skanderborg Motor Orienterings Klub har tilrettelagt et løb, med ruter i 2 sværhedsgrader. En begynderrute og en rute for de etablerede i sporten

Med en rute på 39 kilometer og en køretid på ca. 75 kilometer, er der lagt op til en spændende tur for begyndere af bilorienteringsløb. Begynderruten er for dem, som er begyndt i løbet af året og for dem, som gerne vil opleve, hvad bilorientering handler om. Ruten for de øvede er 42 km med en køretid på ca. 90 minutter. Det drejer sig om at køre en bestemt rute, som anvises i en køreordre. Den udleveres ved start sammen med et kontrolkort. Langs ruten har løbsledelsen udsat kontrolskilte med et bogstav eller et stempel, som skal noteres i kontrolkortet. Man noterer skiltene i den rækkefølge, som man møder dem på ruten. Ruten skal køres på en bestemt tid, hverken for langsomt eller for hurtigt, og hastigheden er 20 – 40 km/t i gennemsnit. Udstyret begrænser sig til en bil med to personer, et skriveunderlag, lineal og kuglepen, samt lidt ekstra lys inde i bilen. Mødested, start og mål for løbet er: Stjær Boldklubs klubhus, Vesterbro 32, Stjær, 8464 Galten klokken mandag den 16. november klokken 18.30 Efter løbet samles man igen og kan hygge sig, mens resultaterne udregnes. I ventetiden kan der købes og nydes mad og drikke, og der er tid til at udveksle oplevelser fra aftenens køretur. Information på tlf. 86848360 og 86928111. Forhåndstilmelding gerne på e-mail bejjeprivat.dk

Publiceret 11 November 2009 14:30