Rikke Laumann på Milano.

Rikke Laumann på Milano.

EM-bronze til Rikke Lauman

Danmarksmester i Voltigering fra Skanderborg Rideklub sikrede sig ædelt metal ved EM

Den lokale rytter Rikke Lauman havde en lidt hård start på Europamesterskaberne i Malmø, der i sidste uge blev afholdt i Malmø. Danmarksmesteren i diciplinene, som til daglig slår sine folder i Skanderborg Rideklub, var efter de to første runder i tæt kampløb med den østrigske voltigør Steffi Kowald. Men i finalen søndag red Rikke Laumann en flot kür, hvilket sikrede hende en plads på medaljeskamlen, da hun fik hængt bronze om halsen "Jeg vidste fra start, at der ville blive en meget tæt konkurrence om de tre bedste placeringer, og jeg er ovenud lykkelig for resultatet. Min sidste kür kunne jeg simpelthen ikke have udført bedre, og det giver virkelig blod på tanden forud for næste sæson, siger Rikke Laumann, der stillede op på hesten Milano. Stævnet i Malmø bliver dog det sidste stævne for ekvipagen, da 20-årige Milano går på en velfortjent pension. Sammen er Rikke og Milano et af Danmarks mest vindende par inden for voltigering gennem tiderne. Næste mål for Skanderborg-rytteren ligger dog allerede fast, da hun går efter endnu en medalje til World Equistrian Games i Kentucky næste år.

null

Publiceret 04 August 2009 03:00