Dagens vindere. Fra venstre: Ib Skjoldborg, Minna Frisenborg, Margrethe Andersen og Inger Sørensen. Foto: Susanne Secher

Dagens vindere. Fra venstre: Ib Skjoldborg, Minna Frisenborg, Margrethe Andersen og Inger Sørensen. Foto: Susanne Secher

Kvinderne løb med pokalerne

Da Ældre Sagen i Skanderborg for andet år i træk spillede pokalstævne i petanque, måtte mændene tage til takke med glæden ved at være med

Af
Af Susanne Secher

21 spillere var mødt op bag Sundhedscentret i Skanderborg til den årlige dyst om vandrepokalerne. Tre spil afgjorde, hvem der spillede bedst på dagen. To vandrepokaler, sponsoreret af Sparekassen Kronjylland var på højkant. "Vi synes, det er en god sag, og derfor vil vi gerne støtte projektet. Det er hyggeligt at se, at de ældre hygger sig med det," fortalte souschef i Sparekassen Kronjylland, John Christensen, som skulle overrække vin og pokaler ved stævnets afslutning.

Et tæt opgør

Efter tre spil og en god frokost faldt afgørelsen. Mens deltagerne spændt ventede ved eftermiddagens kaffebord, blev resultaterne talt op. Vinderne blev kvinderne denne dag. Eneste mand i top fire blev Ib Skjoldborg, som sammen med Inger Sørensen kunne tage en flaske vin under armen hjem. Pokalerne tilfaldt Margrethe Andersen og Minna Frisenborg.

En aktiv sag

Ældre Sagen i Skanderborg er en aktiv forening, som laver arrangementer for alle, der har lyst til at være med. I starten af juni var 46 ældre på ferie på Rhodos, den 10. gik turen til Tunø og den 30. juni har 44 tilmeldt sig en tur til Rosenhaven i Aalestrup. I september arrangerer foreningen en bustur til Wittenberg i DDR. Har du lyst til blive medlem af Ældre Sagen, kan du kontakte formand Finn Sørensen på telefon: 2126 0676 eller på mail: fsoehotmail.com

Publiceret 22 June 2009 11:23