Flot natur, god motion og hygge er kodeordene ved Aktiv Fritids åbne arrangementer. Arkivfoto.

Flot natur, god motion og hygge er kodeordene ved Aktiv Fritids åbne arrangementer. Arkivfoto.

Stræk benene i Dyrehaven

Foråret er kommet, og det er tid til at pudse sko og stænger af, når Aktiv Fritid Skanderborg arrangerer gå- og stavgangsture i Dyrehaven i de næste to måneder

Af
Af Marianne Gay

Hvis du har lyst til at få noget god - men stadig relativt ubesværet - motion i god natur og med hyggeligt selskab, har Aktiv Fritid Skanderborg skruet et godt tilbud sammen til de kommende måneder. Foreningen arrangerer hver mandag til og med 22. juni klokken 9.00 gåture i Dyrehaven, hvor folk på "almindelige" gåfødder og dem med hang til stavgang i to hold går fem til syv kilometer lange ture. Begge hold er med instruktør, og efter turen er der hygge med øl og vand, ligesom der udtrækkes en præmie blandt dagens deltagere. Gåturene starter på parkeringspladsen ved restauranten Capri, Dyrehaven 3. Aktiv Fritid Skanderborg arrangerer også ugentlige cykelture under navnet 'Tour de Peda', hvor cyklister mødes klokken 10.00 onsdag ved Vestermølle.

Publiceret 27 April 2009 14:41