Ketcherlejr i Ry

I samarbejde med DGI, Ry Tennisklub og Ry Badmintonklub starter et nyt tiltag til sommer

Ketcherlejr er et nyt tiltag, som afprøves for første gang i 2009 og dækker over, at der både er mulighed for at spille tennis og badminton, men deltagerne spiller og øver mest deres favoritdisciplin. Ry er blevet valgt, fordi badmintonhal og tennisanlæg ligger tæt på hinanden, og faciliteterne her er helt i top. Yderligere er Ry placeret i et flot naturområde, med skove og søer, som også vil blive inddraget i lejren. Ketcherlejren ledes af yderst kompetente instruktører fra DGI med hjælp fra lokale trænere fra Ry Tennisklub og Ry Badmintonklub. Udover sjove, lærerige og spændende oplevelser med badminton og tennis, vil der også være alternative aktiviteter, såsom "OL Camp 09", mulighed for at afprøve E-sport, taktiske leje i skoven og naturligvis svømmeture i Knudsø. Overnatning foregår i Ry hallen og Ry Hallens Café sørger for sund og nærende forplejning. Altså fire dage med fuld fart fra 2.8. – 6.8. for piger og drenge i alderen 12 – 17 år fra hele Midt- og Østjylland. Se mere info på www.dgi.dk, www.rytennis.dk eller www.rybadminton.dk.

Publiceret 15 April 2009 13:18