Så er det frem med løbeskoene igen. Privatfoto

Så er det frem med løbeskoene igen. Privatfoto

Løb foråret i møde

Riis Tebstrup IF snørrer løbeskoene til en ny sæson – nu med træning tirsdag aften

Findes der noget skønnere end at møde foråret med løbeskoene på? Temperaturen er i plus, solen får lidt mere magt og dagen er taget til med nogle timer. Riis Tebstrup IF har startet forårets og sommerens løbesæson, hvor der hver tirsdag fra klokken 18.30 løbes fra Ejer Baunehøj Hallen. RTI Løb er en motionsløbeklub, som ikke tilbyder egentlig træning. Dog tilbydes nye løbere et grundforløb, der bringer dem fra nul til fem km på 12 uger. Nøgleord for løbeklubben er socialt samvær med andre løbere og fælles deltagelse i områdets motionsløb. Det koster 100 kroner at være medlem af RTI Løb i et helt år.

Publiceret 02 April 2009 03:00