Pigerne fra 3. kl. på Den fri Hestehaveskole deltog sammen med 160 andre hold sidste år i Skolestævne for piger i Skanderborg Kommune.

Pigerne fra 3. kl. på Den fri Hestehaveskole deltog sammen med 160 andre hold sidste år i Skolestævne for piger i Skanderborg Kommune.

Indefodbold for piger i kommunen

Igen i år er der skolefodbold-turnering indendørs for piger

Siden midten af 1990'erne er der arrangeret såkaldte indendørs skolestævner i fodbold for piger i rigtig mange kommuner i det østjyske område, og siden 2006 blandt andet også i de fire "gamle" kommuner i Skanderborg i et fællesarrangement. Alle steder har det været en herlig oplevelse. En positiv indstilling og den umiddelbare glæde har præget såvel de mange piger, deres ledere som forældre. Det har også smittet kraftigt af på de implicerede klubber, som har arrangeret disse skole-stævner år efter år. At det samtidig har fået endnu flere piger til at dyrke idræt sammen, er der ingen tvivl om. Derfor er fodboldklubberne i Skanderborg Kommune nu igen gået sammen med det sigte at arrangere skolestævne for piger med deltagelse af alle skoler i storkommunen lørdag 21. februar for 5.-9 klasse samt lørdag 22. marts for 0-4. klasse. Arrangørerne håber, der vil være lige så stor opbakning til arrangementet som de tidligere år, og målet er naturligvis at sprede aktiviteten så meget som muligt i Skanderborg Kommune. Sidste år deltog 160 hold og mere end 1100 piger. Der er reserveret fire haller begge dage. En arbejdsgruppe har været i gang siden efteråret med selve planlægningen, og alt hvad det indebærer. På selve dagen hjælper alle fodboldklubberne hinanden med afviklingen af det store stævne. Klubberne fordeles rundt i hallerne som stævneledere, tidtagere, dommere og så videre.

Publiceret 12 January 2009 15:15