Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Flashede forlygterne:

"Det er jo bare bryster for fanden!"

Sarah Grünewald tog "beskidte tricks" i brug under årets Smukbold kendiskamp

Af
Christina S. Johansen

Smukbold Adskillige streakere af både han- og hunkøn løb på banen under årets smukbold-finale. Nøgenskaben dirrede altså i luften på KærligHeden, og måske var det derfor, at kendis Sarah Grünewald pludselig fulgte trop.

Godt nok smed hun ikke alt klunset, men i ren begejstring hev hun trøjen op og flashede et par nøgne bryster.

"Det er bare bryster, for fanden. Jeg er vinterbader. Jeg er vant til at være nøgen meget af tiden," sagde hun efterfølgende til Ekstra Bladet - hun fortsatte:

"Jeg tror, samtlige medier har set dem. Så der er ikke noget nyt under solen. Jeg er typen, der går topløs på stranden også, så jeg er virkelig ikke blufærdig. Min far er tysker, og jeg har været på nudiststrande hele mit liv. For mig er det helt naturligt."

Første gang, trøjen røg op, var lige efter, kendisserne var blevet delt i to hold, og Grünewald var kravlet op på toppen af en kendispyramide.

Anden gang skete det som et led i at påvirke dommerne til at tildele hendes hold sejren... Sarah Grünewalds hold vandt.

Publiceret 08 August 2019 12:38