Janne Molver (tv.) og Mathilde Munkner er ved at male hvide moduler til en bar, mens Erik Herskind tager en rygepause. Foto: Morten Lau-Nielsen

Janne Molver (tv.) og Mathilde Munkner er ved at male hvide moduler til en bar, mens Erik Herskind tager en rygepause. Foto: Morten Lau-Nielsen Morten Lau-Nielsen

Sommerferie – det er da at bygge en festival

Hundredvis af frivillige bruger hele eller dele af sommerferien på at stille telte op og bygger boder, restauranter og scener til Smukfest i august

Af
Henrik Grønvald

JP Aarhus

Det er tidlig formiddag i Dyrehaven i Skanderborg. Solen trænger så småt igennem skydækket og sender lyskegler gennem de tætte trækroner. Mathilde Munkner fra Gylling ligger på knæ i skovbunden og klodser krydsfiner-stumper op under en Godik-kølecontainer. Her skal der opbevares drikkevarer til Skraldebaren, som skal ligge lige her mellem de høje bøgetræer.

"Engang var det nok, at tingene var i ”skov-vater”, og gulvene blev lagt mere eller mindre på skovbunden. Den går ikke længere," forklarer Mathilde Munkner, da hun får rejst sig op, og libellen i vaterpasset står mellem de to streger.

"I dag skal alt være i vater – både af hensyn til gæsterne, men også til de mange frivillige, som skal være her i mange timer. Det er et spørgsmål om arbejdsmiljø, men vi laver også tingene ordentligt for at undgå, at folk kommer til skade," forklarer hun.

Droppede molekylærbiologi

Mathilde Munkner er områdeformand for området ved Walther Valley og Mexival. Hun har været frivillig i 16 år – de 12 af dem som formand – og dermed en af de mange hundrede, som bruger hele eller dele af deres sommerferie på at stille telte op og bygger boder, restauranter og scener til Smukfest.

Som mange andre af de frivillige har hun et helt særligt forhold til festivalen.

"Den er årsag til, at jeg blev bygningskonstruktør. Jeg læste egentlig molekylærbiologi, men så blev jeg frivillig og fik interesse for at bygge op, så jeg skiftede studie," forklarer hun.

Vi går og hygger os med hinanden, og jeg lærer enormt meget her, som jeg kan bruge i mit arbejde. Alle er meget innovative og tænker hele tiden i udvikling af smartere løsninger

Mathilde Munkner bruger i år fem uger i skoven, men som studerende havde hun mere tid og var helt oppe på 10 uger.

"Det blev også for meget. Jeg fik skovkuller og kunne ikke vænne mig til små rum, da jeg kom hjem," griner hun.

Mathilde Munkner bor i skoven, og for hende er festivalbyggeri en perfekt måde at holde sommerferie på.

"Vi går og hygger os med hinanden, og jeg lærer enormt meget her, som jeg kan bruge i mit arbejde. Alle er meget innovative og tænker hele tiden i udvikling af smartere løsninger. Der kommer mange gode idéer. For mig er det lidt en legeplads," forklarer hun.

"Vi har bl.a. lavet et transportbånd under gulvene i vodka-juice-barerne, så appelsinskrællerne bliver transporteret væk. Under festivalen er der meget travlt i de barer, og medarbejderne slipper nu for at bære tonsvis af affald ud."

Afbræk fra hverdagen

Det er den 60-årige Erik Herskind, Torrild, som i sin tid fik anbefalet Mathilde Munkner af en af sine frivillige.

"Det har jeg ikke fortrudt. Mathilde har den rigtige indstilling," siger han og byder på meget stærk kaffe på en lille veranda foran en container.

Vi har bl.a. lavet et transportbånd under gulvene i vodka-juice-barerne, så appelsinskrællerne bliver transporteret væk.

Han fortæller, at han selv har været frivillig medhjælper i 31 år og er i dag formand for nedtagningsholdet 'Hov, der skal det ikke ligge'. Egentlig ligger hans primære opgave efter festivalen, men han flytter allerede ud i campingvognen i skoven i uge 27.

"Som 51-årig fik jeg ødelagt min ryg, så jeg er ikke så fysisk, men jeg kan trække nogle kabler og gå til hånde. Jeg er på kontanthjælp, så det er et dejligt afbræk fra hverdagen, og her er der et fantastisk, socialt sammenhold, som er meget svært at finde ude i samfundet," forklarer han.

Bedre ordenssans

Mathilde Munkner svinger rundt om hjørnet med et læs tagplader på en minilæsser. Hun sænker gaflen lige ud for verandaen. Erik Herskind træder straks i karakter. Der skal de ikke ligge.

"Jeg har helt klart fået skærpet min ordenssans af det her," konstaterer han.

Arbejdet er ulønnet, men for Erik Herskind ligger glæden i at gøre noget for andre.

"Her bliver folk så glade, hvis man tilbyder sin hjælp. Ude i den store verden bliver folk jo nærmest forskrækkede, hvis man spørger dem, om man kan hjælpe med noget."

Medhjælper-livet er for ham essensen af Smukfest, og som mange andre af de frivillige tilbringer han sædvanligvis størstedelen af tiden under festivalen i bagområdet.

Lytter med

"Sidste år hørte jeg to numre af Aarhus Symfoniorkester søndag middag, men vi kan jo høre meget af musikken herude. Mine koncertoplevelser får jeg først og fremmest i Skraldebaren, hvor der er meget god musik under festivalen."

Vi har 669 boremaskiner, og det er langtfra nok. Et byggehold på 10 mand kan sagtens bruge 10 boremaskiner, men får måske kun fire. Så må man være fleksibel

Få hundrede meter derfra er der i skoven opbygget en materielgård, hvorfra udlånet af kassevogne, ladbiler, scootere og værktøj styres.

Den 37-årige Janne Molver fra Odder er administratoren, som skal forsøge at holde overblikket og fordele sol og vind lige.

"Vi har 669 boremaskiner, og det er langtfra nok. Et byggehold på 10 mand kan sagtens bruge 10 boremaskiner, men får måske kun fire. Så må man være fleksibel," forklarer hun.

Janne Molver er flyttet ind i en beboelsescontainer i skoven med sine to døtre – Emma på 18 år og Emilie på 13. Pigerne giver også en hånd med, og opholdet er familiens sommerferie.

Selv om arbejdsdagene kan være fra tidlig morgen til sen aften, er der også mange hyggeaftener med aktiviteter og grillfester med helstegt pattegris.

"Vi er enormt privilegerede. Der er plads til, at vi kan hygge os i vognen, og vi bader i søen. Andre frivillige har også deres børn med, så man får en helt ny familie herude i skoven."

Større tolerance

Janne Molver rykkede i skoven i uge 25 og flytter først hjem igen ved udgangen af uge 33 – en uge efter festivalen.

Dengang gjorde jeg det af nød, men så blev Smukfest hjerteblod for mig

Netop sammenholdet og det sociale liv er afgørende for, at Janne Molver kan tilbringe to måneder i skoven.

"Man værner om Walther-ånden. Vi passer på hinanden, og der er plads til alle. Man rummer hinanden på en helt anden måde og er mere tolerante end ude i den virkelige verden," mener hun.

Janne Molver har været frivillig medhjælper i 10 år. Egentlig skal man kun levere 42 arbejdstimer for at gøre sig fortjent til et partoutarmbånd, men som talrige andre har hun i årevis investeret meget mere tid.

"Inden vi overhovedet begynder på den fysiske opbygning, har jeg vel brugt 500 timer på forberedelser med at sætte hold, bestille biler, snakke med leverandører og medhjælper-pleje," fortæller hun.

Da Janne Molver i sin tid meldte sig som frivillig, var det udelukkende, fordi hun manglede en festivalbillet. I dag kunne hun for så vidt godt undvære adgangen til festivalen.

"Dengang gjorde jeg det af nød, men så blev Smukfest hjerteblod for mig. Det er det der antidagligdag, men også det vidunderlige i at glæde andre," forklarer hun.

"Når alle medhjælperne på åbningsdagen står ude på bakken og synger folk ind, får jeg simpelthen kuldegysninger. Det er en fantastisk følelse at være nået i mål, men også at se de forventningsfulde festivaldeltagere, der nu skal ind og nyde alt det, vi har bygget op og fundet på."

Publiceret 01 August 2019 18:30