Hvad har et par listige fyre med bare tissemænd, en frøprins med kyssemund og krone og en gruppe forstenede hjemløse til fælles?
De har alle gjort deres indtog i Galten som del af den fjerde udgave af SkulpturBy-udstillingen.
Galten har taget godt imod de 20 finurlige værker, som tilsammen udgør fjerde udgave af SkulpturBy Galten, der kan opleves fra lørdag 3. juni og frem til oktober.
»Vi har glædet os meget til at vise, hvad SkulpturBy 2023 har at byde på. Vi har i arbejdsgruppen brugt rigtig mange timer på at planlægge årets udstilling, og det er altid rigtig spændende nu, hvor skulpturerne er kommet på plads,« fortæller Tove Severinsen, der er kvinden, som fik ideen til at bringe skulpturer i hobevis til Galten.
Hvis de kan i Ølgod, så kan vi også i Galten
Inspirationen fik hun under en tur med sine gamle kolleger til Ølgod. Her oplevede hun, hvordan de der arrangerede en skulpturby.
»Hvis de kan i Ølgod, så kan vi også i Galten, sagde jeg – og tog så hjem og tog fat. Jeg fortalte om ideen til et par stykker, og så var vi i gang,« fortæller Tove Severinsen. I dag er hun en fast del at arbejdsgruppen bag SkulpturBy Galten sammen med Sonja Henriksen, Kirsten Simonsen og Ellen Jensen.
Første udgave af SkulpturBy galten fandt sted i 2017, den næste i 2019, og derfra er det blevet en tradition at stable en skulpturudstilling på benene i Galten hvert andet år.
Det er et tidskrævende arbejde at sammensætte SkulpturBy-udstillingerne. Efter hver udstilling, holder arbejdsgruppen et kort hvil, hvorefter de igen går på jagt landet rundt for at finde værker, der vil egne sig til at blive udstillet i Galten.
»Vi hopper i bilen og så kører vi landet tyndt efter inspiration. Vi går meget op i, at der skal være variation i værkerne, både i forhold til udtryk og materialer. Nogle gange er det bestemte værker, vi gerne vil låne, andre gange bestemte kunstnere, som vi synes passer godt til vores by,« forklarer hun.
»Dernæst skal vi finde ud af, om det kan lade sig gøre at få fat i de værker og kunstnere, vi har på ønskesedlen Det er ikke altid, det er muligt. Værkerne kan være solgt til private. Nogle gange tilbyder kunstnerne at hjælpe os med et lignende værk. Vi kigger også på hjemmesider og bruger vores netværk. Ølgod og Give, de to andre byer, der har skulpturby-udstillinger, besøger vi også for at få inspiration.«
Da der kun er de fire i arbejdsgruppen til at klare alle opgaver, står dfe også selv for at skrive teksterne til kataloget.
»Vi er nødt til at have valgt alle skulpturer i god tid, så vi kan nå at lave kataloget. Og ja, og så skal vi jo også have besluttet, hvor i byen skulpturerne skal stå henne. Det tager alt sammen tid,« konstaterer Tove Severinsen.
I kølvandet på de tre foregående SkulpturBy-udstillinger er antallet af faste skulpturer i Galten vokset stødt, så der i dag står 32 skulpturer rundt omkring i byen. Set i forhold til indbyggertal gør det Galten til en af Danmarks skulptur-rigeste byer.
En bedrift, arbejdsgruppen kan være stolt af, og som også er blevet belønnet af byrådet, der i budgettet for 2022 til 2025 har afsat 40.000 kroner om året til SkulpturBy Galten.
»Det betyder, at vi har 80.000 kroner til udstillingen i år, og 80.000 til den i 2025. Derefter skal vi til at søge igen. Samtidig får vi god støtte og opbakning fra AVK og Sparekassen Danmark, der har støtte os hver eneste gang. Desuden får vi 10 procent af salgsprisen, hver gang der sælges et værk fra udstillingen,« understreger Tove Severinsen.
Hjælp til det fysiske arbejde i forbindelse med SkulpturBy får arbejdsgruppen af vognmand Lars Therkildsen fra Storring, der har hentet værkerne rundt i det ganske land hos kunstnerne. Det er også ham, der styrer kranen, når værkerne skal på plads. Endelig har arbejdsgruppen en lille trofast flok, der hjælper til med opstillingen - deres ægtemænd.
»Vi har ikke nogen frivillige, så der har vi taget vores mænd med i stedet,« afslører Tove Severinsen med et smil.
Hele ideen med SkulpturBy handler om at gøre kunsten så let tilgængelig, at folk nærmest falder over den, når de går ud af deres hoveddør.
»Vi lægger stor vægt på, at det er kunst i det offentlige rum. Vi skal møde kunsten alle de steder, hvor vi færdes i det daglige. Vi skal næsten snuble over den, når vi går i Brugsen. Kunsten skal være en del af vores hverdag, der gør os glad.«